EMNER

Sorggruppe holder gudstjeneste

HJØRRING:Forældreforeningen "Vi har mistet et barn" holder søndag den 3. november mindegudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke. Her er det Allehelgens Dag, hvor det er kotyme at mindes de afdøde. Gudstjenesten finder sted i samråd med provst Lars Erich-Stephansen, der vil stå for gudstjenesten. Foreningen holdt sidste år en lignende gudstjeneste. Inden gudstjenesten kan forældre, der har mistet et barn, aflevere et kort med barnets navn, der så vil blive læst op under gudstjenesten. Kortet udleveres ved indgangen. Efter gudstjenesten kan man møde op i Menighedshuset overfor for kirken, hvor forældre, der har mistet et barn, kan tale sammen om deres sorg. Her vil bestyrelsesmedlemmer fra foreningen være til stede.