Uddannelse

Soroptimister satser på auktion

Himmerlandsklubben vil skaffe penge til støtte af unge kvinders uddannelse

Balndt andre Tine Lilholt har birdaget med malerier til auktionen. Arkivfoto: Michael Koch
Balndt andre Tine Lilholt har birdaget med malerier til auktionen. Arkivfoto: Michael Koch Pressefotograf Michael Koch

REBILD: Himmerlandsklubben af Soroptimist International Danmark medvirker fra torsdag 24. januar i en internet-auktion, der skal skaffe midler til at støtte unge kvinder med dansk eller anden etnisk baggrund til en god uddannelse.

Himmerlandsklubben har blandt andet bidraget med malerier af lokale kunstnere som Gerda Dalsgaard og Tine Lilholt, gavekort til Støvring Motionscenter, billetter til Kinorevuen og en sælskindspels.

Auktionshuset lauritz.com donerer hammerslag og salær på auktionen, der omfatter ialt cirka 300 effekter og løber frem til 4. februar.

Legaterne til de unge kvinder vil blive uddelt i forbindelse med organisationens 75 års jubilæum, som fejres i Nyborg lørdag 9. marts 2013.

Soroptimist International Danmark er en græsrodsorganisation for kvinder i erhverv. Organisationen arbejder især for forbedring af kvinders forhold og levevilkår i et tæt samarbejde med FN’s forskellige organisationer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden