Sort arbejde for milliarder

Jyderne er ikke længere de værste

NORDJYLLAND:Danskerne har en særdeles stor forkærlighed for sort arbejde. En slags ordning, hvor vi uden om skattevæsnet kan dele skattefordelen med en håndværker, en barnepige, en rengøringsdame eller havemand. Dét har været den udbredte holdning i Danmark, hvor utallige undersøgelser har vist, at vi ikke forarges synderligt over at få det gjort uden regning. Alle tjener jo på det, og alle - undtagen skattefar - er glade. En undersøgelse som Rockwool Fondens Forskningsenhed lavede i 2001 viste, at danskerne benyttede mere sort arbejdskraft end i de foregående år. 20,3 procent af de adspurgte i undersøgelsen havde udført sort arbejde - oversat til økonomi svarer det til cirka 51 mia. kroner om året, hvis disse arbejdsopgaver var blevet udført til normal markedsværdi med moms og skat. Det svarer til 3,8 procent af Danmarks samlede BNP. Det største spring i den sorte økonomi sås omkring år 2000, hvor "sort byggeri" pludselig steg med 50 procent, målt som det antal arbejdstimer, der blev arbejdet sort inden for byggeriet, i forhold til det antal timer, der blev arbejdet hvidt. En af årsagerne til den store efterspørgsel på sort arbejdskraft, konkluderede Rockwool Fondens Forskningsenhed, var stormen i '99, og to parametre som stadig i 2005 får byggeriet til at køre på højt blus - nemlig den lave rente og de stigende huspriser. - Sort arbejde er mest udbredt i bygge- og anlægsbranchen - hvor det typisk er den private borger, der efterspørger det. I denne sektor udføres faktisk hele 48 procent af alt sort arbejde, forklarer Claus Larsen, der er forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, der løbende undersøger omfanget af sort arbejde i Danmark og de øvrige skandinaviske lande. Det billede passer meget godt sammen med en rundringning som dagbladet Information lavede for nylig, der viste, at tre ud af fire håndværkere havde fået forespørgsler på sort arbejde fra private. På andenpladsen finder man landbruget, og de der udfører havearbejde og på tredjepladsen hotel- og restaurationsbranchen. De unge er værst For nylig lavede også Ugebrevet A4 en undersøgelse, som viste, at det er de unge, der er de største syndere, når det kommer til skattesnyd og sort arbejde. 80 procent af alle unge mellem 18-35 år accepterede sort arbejde. Til sammenligning var det kun cirka to-tredjedele af de ældre, der gerne får det gjort sort. En undersøgelse, som Told og Skat lavede i 2004, viser, at det er de unge mænd, der har den slappeste moral, når det gælder sort arbejde - det er dem, der i størst omfang accepterer både at man udfører og efterspørger sort arbejde. Den typiske "sorte arbejder" er også en ung mand under 40 år, faglært og ofte håndværker, som supplerer sin løn i weekenderne med eksempelvis at lave køkkener, badeværelser, lægge tag eller fikse biler. Undersøgelsen viser også, at der er sket et markant skred - i den forkerte retning - i forhold til, om folk er bange for at blive opdaget. Kun 13 procent af de adspurgte vurderede, at der er stor risiko for at blive opdaget. For knapt ti år siden - i 1996 - var 23 procent bange for at blive opdaget. En tendens, der får den danske moral til at blegne i forhold til blandt andet tyskernes og englændernes. - Det er markant mindre end eksempelvis i Tyskland og England, hvor det er næsten halvdelen af borgerne, der mener, der er en stor risiko for at blive opdaget, forklarer Claus Larsen. Jyderne ikke de værste En af de mest sejlivede myter, når det kommer til sort arbejde er, at jyderne er de værste - og at det er de små lokalsamfund, der i højere grad opererer med en slags alternativ økonomi - uden om skattefar - når der skal bygges til, slås græs eller bestilles kogekone til barnedåben. Sådan var det tidligere, men sådan er det ikke længere, påpeger Claus Larsen. - Tidligere var det et fænomen, som vi kunne dokumentere var mere udbredt i provinsen end i storbyerne. I dag florerer sort arbejde over hele landet - i lige så høj grad i storbyer som København, Aalborg, Odense som på landet uden for storbyerne. Det er en af de ændringer, vi har set igennem tiderne, forklarer han. Claus Larsen påpeger, at man dog ikke skal tro, at skat og moms af sorte aktiviteter til en værdi af de cirka 50 mia. kroner, der hvert år ryger udenom skattevæsnet, blot kan lægges i statskassen i takt med, at man kommer sort arbejde til livs. - Kun en tredjedel af det sorte arbejde, der i dag laves, ville i stedet blive udført "hvidt". Den anden tredjedel ville borgerne udføre selv og den sidste tredjedel ville slet ikke blive udført, forklarer Claus Larsen. Minijob I Tyskland har man set et markant fald de sidste fire år i brugen af sort arbejdskraft - det er sket ved hjælp af mere kontrol og flere razziaer fra blandt andet arbejdsformidlingerne side. Samtidig har man givet skattelettelser til privates byggeri og oprettet en slags "minijobs" hvor arbejdsløse må tjene op til 400 euro om måneden uden at betale skat - det har nærmest lovliggjort babysitterne, rengøringsdamerne og lignende. En lignende fradragsmodel kunne formanden for Parcelhusejernes Landforening Allan Malskær godt tænke sig: - Skal vi løse problemet med sort arbejde, er man nødt til at se på vores skattelovgivning. Der bør gives skattefradrag, når man vedligeholder sit hus. Det ville være et kæmpe incitament mod sort arbejde - tænk blot på hvordan man løste problemerne med danskernes smugleri. Da man satte afgifterne ned, dæmpede man problemet betydeligt, forklarer Allan Malskær.