Ungdomsuddannelser

Sort arbejde uden skrupler

Det lykkedes ikke at finde en modstander af sort arbejde på Aalborg tekniske skole.

AALBORG:Pigerne på frisørskolen i Aalborg fniser, da de finder ud af, at de skal tale om sort arbejde. Men fnisene skyldes snarere pigernes alder – de tilhører alle årgang 85, end den skyldes dårlig samvittighed. NORDJYSKE Stiftstidendes mission er at finde en modstander af sort arbejde. Men det lader sig ikke gøre her. For de elleve piger, der er samlet i det grå klasselokale, har ingen skrupler med at farve eller klippe andre uden skattefars indblanding. Dermed lever de til fulde op til NORDJYSKE Stiftstidendes store undersøgelse, der viser, at langt størstedelen af unge på tekniske skoler laver sort arbejde, og at endnu flere synes, det er helt i orden. - I bund og grund er det jo nok forkert, men man får jo ikke så mange penge som studerende, siger en elev, der gerne vil være anonym. Hun har 30 til 40 faste kunder og tjener op til 900 kroner om måneden på at klippe sort. Også Sanne Pedersen har godt gang i forretningen. Det begyndte allerede kort efter, at hun startede på frisørskolen i august. - Jeg gør det i hvert fald to gange om ugen og får omkring halvtreds kroner for hver, fortæller hun. Endnu har ikke alle pigerne lavet sort arbejde, men det kommer, så snart de føler sig gode nok. De piger, der er i gang, frygter ikke at lave fejl. - Hvis vi klipper forkert, så er det bare ærgerligt, fordi det er sort. Det tror jeg godt folk ved i forvejen, forklarer en mørkhåret pige og trækker på skuldrene. Pigerne ser ingen problemer i, at samfundet mister skatteindtægter. - Jeg synes ikke, det skader nogen. Skattefar har nok, konkluderer den anonyme elev, mens de andre piger nikker. Og pigerne møder heller ikke modstand fra deres forældre, der snarere er glade for pigernes ulovlige indtægter. - De synes bare, det er fint, at vi kan tjene lidt," siger den mørkhårede frisørelev og bliver bakket op af den anonyme veninde, der udbryder: - Så behøver vores forældre ikke selv at betale til os. Ingen fnisen På afdelingen for bygge og anlæg er fnis en sjældenhed. For her består eleverne mest af bredskuldrede unge fyre. Trods forskellen i miljøet er holdningerne dog de samme. Så her lykkes det os heller ikke at finde modstandere af måneskinsarbejdet, tværtimod. - Det ligger i traditionen for håndværkerfaget. Jeg tjener mellem 5000 og 6000 kroner om måneden, forklarer en tømrerlærling, der har været i lære i to år. Hans kammerat, der tjener omkring 3000 kroner om måneden, havde sin første oplevelse med sort arbejde med sin far. - Jeg startede sammen med "den gamle". Vi var ude og lave noget for en, han kendte. Nu er vi fast makkerpar hver uge, fortæller han og vurderer, at alle i hans klasse har lavet sort arbejde. Ligesom pigerne på frisørskolen forsvarer fyrene på bygge og anlæg sig med skattetrykket. - Så er man fri for, at staten tager halvdelen, lyder det fra VVS-elev Jesper Støttrup, der tilføjer: - De får alligevel i hoved og røv. Der er også bred enighed om, at moral og sort arbejde ikke hænger sammen. Tømrerlærlingene forbinder ikke deres ulovlige indtægter med dårlig moral. - Jeg synes ikke, at det er forkert. Selvom pengene kunne bruges til hospitaler og børnehaver, så er det fint med mig, fortæller den ene. Den holdning mødte vi også på frisørskolen. - Jeg føler ikke, man snyder samfundet, siger Sanne Pedersen, men tilføjer dog: - Jeg synes da, det er forkert, men alle andre gør det...