Sort/hvid kunst til eftertanke

Hvem lyver mest? Det spørgsmål kan stilles til mange tider, i mange sammenhænge og til mange mænd - og kvinder. Fra lørdag tager den nordjyske kunstner Gorm Spaa-bæk endnu en holmgang med den kulsorte eller svagt hvide løgn, vi svømmer i ude i det offentlige rum. Det sker med udstillingen "Præsens", der forlænger hans retrospektive udstilling "Præludium" i Kunstbygningen i Vrå frem til 5. februar. Med tre helt nyskabte og kolossale, men lige store værker, sidestiller han forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og det daværende flertal med ikke blot barnebogen "Den Store Bastian" og Ludvig Holbergs "Jeppe på Bjerget", men også Frank Grevil. Han var analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvorfra han 22. februar 2004 lækkede en række hemmeligstemplede papirer til pressen. De viste, at efterretningstjenesten ikke mente, der var sikre oplysninger om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Det var ellers argumentet for, at Danmark gik i krig. - Grevil afslørede (daværende statsminister, (V), red.) Anders Fogh Rasmussens løgn, og så kom han i fængsel i fire måneder, mens Fogh fik fine ordener, kommenterer Gorm Spaa-bæk, som i øvrigt fortæller, at Frank Grevil har sagt ja til at åbne udstillingen på lørdag. Portrættet af Grevil og de to andre nye tegninger har samme størrelse som hans 10 år gamle træsnit af Anders Fogh Rasmussen. - USA og England har haft et opgør om forudsætningerne for deltagelse i krigen i Irak. Danmark har ikke. Det ser jeg som begrundelse for at tage krigen i Irak op som emne igen, skriver Gorm Spaabæk om valget af motiver, der også trækker tanker helt ned i barndommen og den danske kulturhistorie. - Den afbildede dreng fra "Den Store Bastian" står ligesom en af de torturerede fanger fra det irakiske Abu Ghraib-fængsel samtidig med, at han blot minder børn om, at de skal klippe negle og vaske hænder, forklarer Gorm Spaabæk, der valgte at tegne statsministeren som Jeppe på Bjerget for at fortælle, "hvorledes en underkuet bonde bliver brutal, når han gives magt". Siden Gorm Spaabæk blev uddannet fra Kunstakademiets Billedkunstskoler i 1987, har han talt og skrevet sine holdninger ud, især om kunstnernes vilkår og den betydning for blandt andet ytringsfriheden og demokratiet, det har, når et samfund ikke gør det muligt at leve af kunsten. Han har i alle 35 år som billedkunstner arbejdet mest med grafik og tegninger, var i 20 år lærer ved Dronninglund Gymnasium og blev i 2006 medlem af Vrå-udstillingen. NORDJYSKE bringer 21. januar et større portræt af Gorm Spaabæk.