EMNER

Sort jul er sagen i år

SNEDSTED:Det er blevet umoderne med kogler, og det er nu nærmest kuglernes tidsalder. Og så er sort julens modefarve i år. Det sagde Solvejg Vinther, Blomstergården i Øsløs, da hun torsdag aften på Familie & Samfund Snedsteds møde på Kastaniegården talte livligt og muntert og med en skøn dialekt om sidst nye tendenser i den hjemlige juleudsmykning. Tidligere tiders tradition med kun én juledekoration er nu næsten blevet til én i hver stue og på hvert værelse, ja selv på badeværelset skal man mindes om, at julen står for døren. Gule, røde og hvide farver hører stadig juletiden til, men sort er altså modefarven, fortalte Solvejg Vinther de knap 40 lydhøre mødedeltagere AS