Sort politihelgen jagter sandheden

Hun (Julianne Moore) har mistet sit barn til en bilrøver. Men fortæller hun hele sandheden. Lorenzo (Samuel L. Jackson) tvivler. Still fra filmen.

Hun (Julianne Moore) har mistet sit barn til en bilrøver. Men fortæller hun hele sandheden. Lorenzo (Samuel L. Jackson) tvivler. Still fra filmen.

Den gode strømer - her spillet solidt af Samuel L. Jackson - er i centrum for dette thrillerdrama, som så gerne vil kombinere spænding med en vedkommende menneskelig historie. Det lykkes desværre ikke helt. Men langt hen ad vejen er filmen dog rimeligt underholdende. En mørk nat vakler en kvinde, Brenda Martin (Julianne Moore) tværs gennem et socialt belastet sort kvarter. Hendes hænder er et stort blodigt kødsår og på hospitalets skadestue, fortæller hun, at hendes bil er blevet stjålet af en sort mand. Samtidigt er Lorenzo Council (Samuel L. Jackson) på arbejde i bydelen med sin hvide makker. 22 år i politikorpset i det samme distrikt har gjort Lorenzo afholdt, fordi han prøver at dæmme op for stofproblemer, kriminalitet og samtidigt hjælper med at løse kvarterets problemerne. Han bliver kaldt til skadestuen, og her afslører den stærkt traumatiserede Brenda pludselig, at hendes fireårige søn lå og sov på bagsædet af bilen. Så går tingene stærkt. Brendas broder, Danny (Ron Elard), er nemlig også politimand og på trods af Lorenzos protester, får han hele det sorte fattigkvarter afspærret, og snart begynder racespændingerne mellem hvid og sort at ulme. Det er en film, som vil meget, og som i forsøget på både at være samfundskritisk, lave psykologisk drama og holde thrillerspændingen ved lige, snubler mere end én gang. Hurtigt aner vi, at der er noget helt galt med Julianne Moores uligevægtige og psykisk ustabile enlig mor. Hun bliver spillet lige til stregen og ganske meget over. Moore bliver simpelthen for lang i ordtiraderne og har lidt for mange støn, sære syn og umotiveret gråd til, at vi tror på hende. Det gør, at vi i lang tid før afsløringen aner, at hun ikke fortæller hele sandheden. Men det er altså drøjt at vente så længe, inden forløsningen kommer. Samuel L. Jackson spiller selvfølgelig den gode strømmer på jagt efter sandheden med vanlig kompentence og følsom indlevelse. Det skulle da også bare mangle andet. Især i filmens sidste halvdel begynder det for alvor at gå galt. Julianne Moore bliver ved og ved med at forklare sig, og samtidigt skal vi have racespændingerne mellem sort og hvid på plads. Det kan kun en sand politihelgen i virkeligheden klare og sådan én får Jackson så lov at spille. Han klarer lige skærene, men det lykkes aldrig for instruktør Joe Roth at sammensvejse sit meget ambitiøse projekt til en virkelig helstøbt film. Filmen vil i virkeligheden for meget, og instruktøren burde have overvejet at skære en af sine historier væk. Nu bliver det sentimentalt følelsesporno, hvor det skulle have været gribende, og løsningen på alle de samfundsskabte problemer viser sig i sidste ende nærmest at ligge i selveste Guds hænder. Tynd, småsentimetal og stedvis utroværdig, og kunne med snilde være skåret en halv time.
  • ”Freedomland”USA, 2006. Instr.: Joe Roth. En time, 53 min. Till. o. 11 år. Danmarkspremiere.