Stockholm

Sort skærm til VM-drama

Ublu krav fra rettighedshaverne kan betyde, at Danmarks vitale VM-kvalifikationskamp i Stockholm mod Sverige i juni ikke bliver transmitteret i dansk tv.

Dennis Rommedahl er på dribletogt i EM-kvalen mod Sverige. Nu risikerer den kommende VM-kvalkamp i Sverige at blive ramt af sort skærm. (Foto: Lars Helsinghof/Scanpix 2007)

Dennis Rommedahl er på dribletogt i EM-kvalen mod Sverige. Nu risikerer den kommende VM-kvalkamp i Sverige at blive ramt af sort skærm. (Foto: Lars Helsinghof/Scanpix 2007)

Rettighedsindehaverne kræver absurde otte millioner kroner for opgøret d. 6. juni, som er en Danmarks absolutte nøgler til at låse sig ind i VM-varmen i Sydafrika i 2010. Hverken TV2 eller TV3 vil honorere kravene, og det kan betyde, at der bliver sort skærm når det går løs på Råsunda i Stockholm. - Jeg vil ikke kommentere på eksakte priser, men jeg kan overordnet sige, at hvis rettighedshaverne holder fast i deres pris, kan det umuligt blive en god forretning for os, siger TV2 Sportens souschef John Jäger til Ekstra Bladet.