Sort skygge over VM

Mange fodboldfans ligesom jeg selv fulgte tæt med under sommerens VM-kampe i Sydafrika.

Udover de mange nervepirrende og begivenhedsrige kampe - særligt når Danmark var på grønsværen - havde jeg en god mavefornemmelse ved, at det netop var Sydafrika, der var værtsnation. Landet har jo som bekendt en meget høj arbejdsløshed, og samtidig er det et af de mest ulige lande i verden. Et VM værtskab sætter altid gang i nye byggerier, turister med lommerne fulde af penge strømmer til landet, og det samme gør virksomheder i håb om forretningseventyr. Min umiddelbare intuition fortæller mig derfor, at sådan en begivenhed da måtte hjælpe de mange fattige op ad velstandsstigen. Desværre er virkeligheden en helt anden. En ny undersøgelse, som er skrevet af en sydafrikansk forsker ved navn Crispen Chinguno, om VM i Sydafrika 2010 beretter om et svidende nederlag til de fattige sydafrikanere. Årsagerne til dette er mange, men nogle væsentlige grunde skal dog nævnes. Eksempelvis gjorde store multinationale selskaber hvad de kunne for at tjene penge på begivenheden. Selskaber som eksempelvis Coca-Cola og McDonalds trak store profitter ud af landet. Desværre trak de også mere ud end hvad de var berettiget. På restauranter og hoteller levede nogle arbejdere kun af drikkepenge, mens andre fik lønninger, som var yderst lave hvis man sammenligner de tidligere årlige lønstigninger. Byggeselskaberne forstod også at benytte, for ikke at sige udnytte, arbejderne. Ligesom i hotel- og restaurationsbranchen gav man også her urimeligt lave lønninger til de få heldige, der fik et job. De forhandlede overenskomster, som skulle sikre byggebranchearbejderne ordentlige vilkår og lønninger blev ikke overholdt. Imens byggerierne af de store fodboldstadier og hoteller stod på, registrerede man mere end 26 strejker i byggebranchen. Det vidner om den utilfredshed der var blandt arbejderne. Selv gadesælgerne, som havde håbet på et rekordstort salg af souvenirs, blev smidt væk fra områderne omkring fodboldstadion. De plejer ellers at have tilladelse til at sælge, når der er kampe, men Sydafrikas regering mente ikke, det ville klæde gadebilledet. I stedet for fik store globale multinationale selskaber lov til at pryde gadebilledet. For mange af sælgerne var det et sandt mareridt, da salget var deres eneste levebrød. Størstedelen af salget af tekstilvarer gik til kinesiske producenter, og blandt andet derfor fik de lokale sydafrikanske fabrikanter nærmest intet ud af de mange forberedelser, de havde gjort sig. Undersøgelsen fortæller mange flere lignende historier og kaster samtidig en sort skygge over den positive oplevelse, som FIFA's VM 2010 i Sydafrika skulle have været for den fattige del af befolkningen. Som EU-parlamentariker, hvor jeg dagligt beskæftiger mig med de lande, der overtræder menneske- og arbejdsrettigheder, bliver jeg kun bekræftet i, at vi fortsat skal kæmpe for en mere retfærdig verden. Vi må håbe på, at Brasiliens mange fattige indbyggere får mere ud af det, når de er værter for VM i 2014 - ikke mindst på grund af alt det gode politiske arbejde på menneskerettighedsområdet, som vi i EU foretager os. Ole Christensen er medlem (S) af Europa-Parlamentet siden 2004. Borgmester i Brovst i 1998-2002.