Fiskeripolitik

Sorte udsigter i fiskeriet - røde tal

Hver tredje fisker vil komme ud af året med minus - halvering af torskefiskeriet slår hårdt igennem, viser beregninger

KØBENHAVN:Det tegner sort for danske fiskere. Næsten hver tredje fartøj kan forvente røde tal i regnskabet for det nye år. Det fremgår af en prognose for fiskeriets indtjening i 2003, som i går blev offentliggjort af Fødevareøkonomisk Institut under Fødevareministeriet. Og det vil formentlig gå endnu værre, end prognosen viser, for økonomerne har ikke indregnet virkningen af det mest omstridte indgreb i fiskeriet, som blev aftalt mellem EUs fiskeriministre i nogle hektiske forhandlingsdøgn op til jul: begrænsninger i antallet af havdage i torskefiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det vil i særligt høj grad berøre de nordjyske fiskere. Under ét konkluderer prognosen, at mindst 500 ud af 1400 kommercielt aktive fiskefartøjer kommer til at så ovefor en "uholdbar økonomisk situation i 2003 med den nuværende flådestørrelse". Der er ikke én sandhed om danskere fiskeres situation, for erhvervet er mangfoldigt. 26 forskellige flåde-segmenter, fordelt på seks hovedgrupper samt en specialgruppe, hver med flere forskellige typer redskaber, fisker på tilsammen over 60 fiskekvoter, fordelt på flere forvaltningsområder. Industrifiskerne får fremgang Men et billede tegner sig dog: De store fartøjer over 24 meter opnår en fangstværdi og en indtjeningsevne på niveau med sidste år, og det betyder høj rentabilitet. De store klarer sig altså godt, i følge økonomernes regnemodeller. Store grupper af fartøjer under 24 meter må derimod se en mærkbart ringere indtjening i møde. Det er nedskæringen af kvoterne for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat til næsten det halve, som får så negative konsekvenser - og så fulgte politikerne endda ikke den videnskabelige anbefaling: stop for torskefiskeriet. For fartøjer under 12 meter forventes en nedgang i indtjeningsevnen til 70 pct. af niveauet i 2000-01. Det er den lavere torskekvote, der slår hårdt igennem. Samme tendens ses for fartøjer mellem 15 og 18 meter. For midtergruppen, fartøjer mellem 12 og 15 meter skønnes en mindre samlet fremgang fra i forhold til sidste år, men der dog tale en dårligere økonomi end i tidligere år. Fartøjsgruppen mellem 18 og 24 meter er den gruppe, som måske vil opleve det værste dyk i indtjening, 21 pct. Fartøjerne mellem 24 og 40 meter kan derimod forvente det bedste resultat siden 1998 - det er de store industritrawlere, som vil nyde godt af store prisstigninger på både tobis og brisling. De allerstørste fartøjer i dansk fiskeri, notflåden i Hirtshals, må derimod forvente væsentlig indtægtsnedgang, skønsmæssigt 14 pct. Det skyldes mindre kvote af sild i Norskehavet og en mindre makrelkvote Nordsøen. Her nyder de til gengæld godt af en næsten fordoblet sildekvote. Pessimist Formanden for Hirtshals Fiskeriforening, Erik Jespersen, har endnu ikke haft lejlighed til at studere prognosen, men forelagt konklussionen, vurderer han situationen endnu mere pessimistisk: - Det er helt sikkert, at det for alle bliver en hel del værre. Sidste år og forrige år blev effekten af kvotenedskæringer imådegået af prissstigninger, men jeg frygter, at vi ikke kan hente mere på den konto. Han stiller sig fuldkommen uforstående overfor den bebudede regulering ved hjælp af havdage. - Det ser ud som om de fartøjer, som har fulgt politiske ønsker og anskaffet grej med større maskestørrelser og altså fisker mere skånsomt, får de færreste havdage. Hvis man kun må være på havet ni dage om måneden, kan man altså ikke forrente et fartøj, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst