Nøvling

Sortebakken HK's drenge jyske mestre

NØRAGER:Håndboldklubben Sortebakken HK's drenge i gruppe A har i weekenden vundet det jyske mesterskab. Det skete ved et stort håndboldstævne i Koldinghallerne, hvor drengene i deres første kamp mødte Nøvling IF, der blev besejret overlegent med 17-13. Næste modstander var Billund IF. En kamp. der tydeligt bar præg af at drengene fra SHK havde undervurderet deres modstandere. Det skabte panik, da holdet pludselig var bagud 6-2. Dog lykkedes det at få lidt bedre styr på resten af første halvleg, der endte 8-4. Efter en gevaldig skideballe i halvlegspausen af træner John Andersen vandt holdet dog 2. halvleg med 11-5 og dermed kampen 15-13. Alt i alt en nervepirrende kamp, hvor SHK-drengene kæmpede bravt uanset modgangen ind imellem. To vundne kampe betød, at holdet skulle møde Syd-stjernen, Åbenrå, i finalen. Sortebakken HK var bagud hele første halvleg, men nåede dog op på 5-5 til pausen. I anden halvleg tog modstanderen igen teten med en føring på 8-6. Men fra dette tidspunkt stod der Sortebakken på resten af kampen med en særlig flot indsats af målmand Dan Andersen. Slutresultatet blev derfor en sejr på 13-9 og dermed var det jyske mesterskab i hus for drenge A fra SHK fra Nørager.