Sortebakken HK vandt igen

HÅNDBOLD, herrer jyllandsserien.

Med en flot udebanesejr over Aalborg KFUM HK spillede Sortebakken HK sig i weekenden på en delt førsteplads i jyllandsserien sammen med Vrå/Børglum IF, der dog har spillet en kamp mindre og er bedst indbyrdes. Sejren i Aalborg blev på 28-23 efter en halvlegsføring på 16-13 til Sortebakken HK. Det var ifølge træner Henrik Jacobsen en vigtig og god sejr, fordi det blot var Aalborg KFUM’s andet nederlag i sæsonen. Han roser de to bagspillere, Mikkel Høgh og Jannike Christensen, der fik henholdsvis 6 og 4 stemmer til fiduspokalen. I anden halvleg førte Sortebakken HK en overgang med 8 mål, men fik problemer, da hjemmeholdet gik over til et offensiv forsvar. Det nærmeste Aalborg KFUM kom var dog ved stillingen 24-21.