Sortebakkens herrer til Nibe

Det er to oprykkere der mødes, når Sortebakken HK’s håndboldherrer lørdag eftermiddag 25. oktober møder Nibe HK på udebane.

Håndbold 25. oktober 2008 06:00

I forrige sæson sikrede Nibe HK sig direkte oprykning, mens Sortebakken HK via andenpladsen måtte gennem oprykningsspil inden Jyllandsserien kunne sættes på visitkortet. Det er dog herrerne fra Nørager klubben, der har indledt denne sæson bedst med fuld pointudbytte i sine to første kampe, mens Nibe kun har sat et point ind på kontoen i 2 kampe. De to hold har skiftes til at vinde deres indbyrdes opgør i de to seneste sæsoner. Og Sortebakken HK’s træner Henrik Jakobsen håber på sejren går til hans hold, men klar over det kræver en solid og koncentreret indsats såfremt hans hold stadig skal have maksimum point efter lørdagens udebanekamp.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...