Musik

Soulmama op i omdrejninger

Efter flere års eksperimenter er Hanne Boel tilbage ved udgangspunktet, soulmusikken

Jeg har haft lyst til at eksperimentere de senere år, og det har jeg da helt klart mistet publikum på. Til gengæld er der andre så kommet til, og nu håber jeg at kunne forene de forskellige grupper, for jeg er tilbage ved udgangspunktet: God, gammeldags, swingende soul. Uden moderne hjælpemidler. Ja, vi spiller og synger nærmest økologisk... Sådan lyder løftet fra sangerinden og sangskriveren Hanne Boel undervejs på det, der meget nemt kan blive opfattet som hendes store comeback-turné oven på albummet "Beware of the Dog". Den markerer et nyt stilskifte efter en kortere stribe stadig mere eksperimenterende plader - "Need" fra 1998, "Strangely Disturbed" fra 1999 og "Boel & Hall" fra 2000 - og Hanne Boel er selv den første til erkende, at det nu gælder om at få maskinen op i omdrejninger, så hun kan få ført bevis for, hvad hun efter sin egen mening er bedst til: at synge og optræde på en scene. - Jeg er kommet ud over det stadium, hvor jeg følte, at jeg var ved at løbe sur i flere af mine største hits, "I Wanna Make Love To You" og "If You Want My Body", fordi de meget giver sig selv, de skrider nærmest logisk frem, og ind imellem kan jeg have haft svært ved at blive ved med at høre noget nyt i dem. Nyt dynamisk hold Men det hjælper, ikke mindst fordi Hanne Boel har fået sig et nyt og meget dynamisk orkester, som meget dyrker det spontane og her-og-nu-effekten. Et hold bestående af hele otte personer side om side med Boel, nemlig Jens Runge (guitar), Bastian Juel (bas), Klaus Menzer (trommer), Dan Hemmer (keyboards), Jens Haack Olesen (sax), Lis Wessberg (trombone), Susanne Carstensen (kor) og Daniel Sitrit (kor). - Det betyder ikke, at vi ikke for hver aften har en nedskrevet spilleplan. For det har vi. Men vi følger den ikke nødvendigvis aften efter aften. Tværtimod, bemærker Hanne Boel, som kan tage sig i næsten at blive for spontan. Som når hun en aften roder sig ud i en længere forklaring til et helt andet nummer end det, som resten af orkestret står parat til at spille... Hanne Boel nyder at være tilbage, men ved også godt, at der ikke er helt så højt til loftet som der har været i en tid, hvor danske tv-kanaler sjældent bruger tid til musik som andet end fyld. - Da jeg i sin tid kom frem som sangerinde, var det nok at komme i "Eleva2ren", men i dag findes der så afsindigt meget tv, at man bare skal være "på" mange steder for at være sikker på, at folk har opdaget, at man er ude med noget nyt musik, bemærker Hanne Boel. Færre chancer I noget nær samme åndedrag lufter hun en stille lykke over ikke at skulle være den, der prøver at komme frem på vore dages "Popstars"- og "Stjerne for en aften"-præmisser. - Jeg tror ganske enkelt ikke, at vore dages unge, nye navne får så mange chancer som jeg har fået. For mig at se foregår der ikke noget tilfældigt i dag, hvor man går meget op i, hvilken målgruppe en bestemt type musik henvender sig til, tilføjer Hanne Boel, som kan blive helt rørt ved tanken om, at hendes første album, "Black Wolf" fra 1988, blev til ved det, som hun kalder "spildtid i studiet", altså timer, som ingen andre benyttede, typisk om natten. I første omgang blev "Black Wolf" trykt i 3000 eksemplarer - men er endt med at ryge langt forbi de 150.000. Siden har Hanne Boel nærmest følt sig presset til at eksperimentere med sit udtryk, for "efter nogle år følte jeg mig skuffet, måske fordi det hele var kommet så nemt til mig, og jeg havde en angst for at komme til at fremstå som en patetisk sangerinde, der kun kan synge inden for én genre". I dag betegner Hanne Boel sin stil som "et sted mellem rock og soul", og repertoiret kredser en del om "Beware of the Dog", men samler også mange af de gamle hits, som publikum forventer af hende, op, bare i opdaterede udgaver. For lidt for modne Efter indspilningen af "Silent Violence" fra 1996 var Hanne Boel nået så langt omkring med sin faste indspilnings- og udgivelsespartner, produceren Poul Bruun, at de valgte at gå hvert til sit. I al venskabelighed. Men med "Beware of the Dog" har de genfundet hinanden i en grad, så Hanne Boel bestemt ikke vil afvise, at hun kan finde på at gentage kunststykket fra 1992, da hun nåede at udsende to plader, "My Kindred Spirit" i februar og "Kinda Soul" i november, fordi energien var den helt rigtige til at fortsætte fra plade til plade. - Dén energi er jeg meget oppe på lige for tiden igen, så det er slet ikke utænkeligt, at det bliver til én plade mere i år. Derefter kan der jo godt gå et par år igen, hvis der så igen ikke rigtigt er noget nyt at komme med, storsmiler Hanne Boel, som luner sig ved det faktum, at "Kinda Soul" som årets anden plade i 1992 - med alle de spontane indfald, den rummede - var med til at føre hende frem som nyt navn i Norge. Lige nu mærker Hanne Boel en særligt positiv energi i de haller, som hun og bandet besøger. - Men jeg kan godt mærke, at folk i min generation har meget svært ved at få lettet r.... fra sofaen foran fjernsynet for at komme ud at opleve noget musik, fortæller Hanne Boel, som mener, at det til dels er musikbranchens egen skyld. - Den har i alt for lang tid satset på ung musik for et ungt publikum og glemt den modne mellemgruppe. Bob Dylan og Paul McCartney er da et par meget gode eksempler på, at der stadig findes musik for og af mere modne mennesker. Hanne Boel optræder i Aalborg Kongres & Kultur Center lørdag 29. marts.