Sov dig fra forkølelse

Et nyt studie viser, at noget så simpelt som søvn kan nedsætte din risiko for at blive forkølet mere end noget andet

Videnskab.dk
Foto: Colourbox
Sundhed 2. september 2015 19:58 - Opdateret 3. september 2015 09:03

SUNDHED: Det er ikke nogen nyhed, at det er vigtigt for din krop, at du får tilstrækkeligt med søvn. Den saglige søvn kan for eksempel være med til at bremse skizofreni, Alzheimer og ADHD, at fjerne skadelige giftstoffer fra hjernen, og så kan en god nats søvn også påvirke sexlysten – i positiv retning vel at mærke.

Nu viser amerikanske forskere fra blandt andet University of California i et studie af 164 forsøgspersoner, at søvn også kan nedsætte din risiko for noget så uskyldigt som en almindelig forkølelse.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan læse, hvor meget du bør sove i forhold til din alder:

- Kort søvn var vigtigere end nogen andre faktorer for at forudsige deltagernes sandsynlighed for at blive forkølet, siger søvnforskeren Aric Prather fra University of California.

Forud for studiet gennemgik forsøgspersonerne to måneders helbredsundersøgelser, interviews og spørgeskemaer, der skulle afsløre alle de faktorer, der måske kunne øge risikoen for, at de blev syge.

Det gjaldt for eksempel stress, temperament, rygevaner og alkoholforbrug.

Hjerneforsker: Derfor er søvn så vigtig

Forskerne overvågede samtidig forsøgspersonernes søvn og sprøjtede til sidst forkølelsesvirus direkte op i næsen på dem for at se, om de blev syge af det.

Resultatet var slående: De forsøgspersoner, der sov mindre end seks timer om natten, havde fire gange større risiko for at blive forkølede, sammenlignet med dem som sov over syv timer om natten.

- Det spillede ingen rolle, hvor gamle folk var, deres stressniveau, race, uddannelse eller indtægt. Det spillede ingen rolle, om de var rygere. Med alle disse ting med i beregningerne, gik søvnen statistisk set alligevel af med sejren, fortæller Aric Prather.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Sådan løser du dine søvnproblemer

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...