Sov godt - og længe nok

Vi sover 25 procent mindre end for 100 år siden. Men skal vores almindelige vedligeholdelsessystem fungere, skal vi sove nok - og især godt nok. Kroppen behandler af sig selv dagens skader i løbet af natten. Det er også om natten, væksthormonerne er i gan

Hvis man er en af de mange, der stort set kan lægge hovedet på skrivebordet ved 15-tiden og falde i søvn, hvis man ellers gav sig selv lov, er årsagen sandsynligvis, at man sover for lidt. Eller for dårligt. Eller arbejder alt for koncentreret. I alle tilfælde er søvnen mindst lige så afgørende som maden og motionen. - Der er skrevet massevis af bøger om kost, madvaner, kogebøger. Og massevis om motion, bevægelse og sport. Men ikke nogen om søvn. Så det ville jeg gøre noget ved. Søvnen er mindst lige så vigtig, men har ikke været i fokus på samme måde, siger overlæge Jes Gerlach. Han er formand for PsykiatriFonden og overlæge på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Han har skrevet bogen Søvn, der er udgivet af PsykiatriFondens Forlag i 2003. Selv om vi har fået mere fritid og flere ferieuger igennem de sidste mange år, sover vi mindre. Vi sover 25 procent mindre end for 100 år siden: - For 100 år siden havde vi hverken elektricitet, fjernsyn, computere eller internet. Man sad ved petroleumslampen, og der var ikke så meget at holde sig vågen og beskæftiget med til sent på aftenen, siger Jes Gerlach. - Det handler helt banalt om, at man dengang ikke havde den malstrøm af input og informationer og tilbud, som vi har i vores moderne tid. Det var simpelthen lettere at blive søvnig og gå i seng, fortæller han. Uden søvn duer helten ikke At vi sover mindre er en del af årsagen til, at der er flere depressions- og angsttilfælde, flere tilfælde af alvorlig stress og udbrændthed. Eller bare ganske almindelig træthed i løbet af dagen, hvor man synes, at det er svært at overkomme aftensmad, badning, godnathistorier, vasketøj - for slet ikke at tale om sex, når man når så langt. - Noget ligger i generne. Man ved det fra dyr, hvor man kan se, at hvis man overfører de såkaldte klokkegener fra et dyr til et andet, så overtager det nye dyr den samme døgnrytme. Og man skal respektere sin døgnrytme, siger Jes Gerlach. Om natten producerer man væksthormoner og reparationshormoner, der reparerer de skader, der er opstået på kroppen af dagens slid. Hvert døgn bliver der udskiftet mellem 1,5 og 2 kilo gener, og det sker, når man sover, viser forskning fra blandt andet Karolinska Instituttet i Stockholm. Lederen af Stressmottagningen, Aleksander Perski, var i Danmark i løbet af foråret og fortalte om, hvordan kroppen af sig selv reparerer sig i løbet af natten, og det sker ved at "gamle" celler bliver fjernet, og de celler, der er ved siden af det "hul", der bliver, deler sig og fylder "hullet" ud med friske celler. Det sker især under den dybe søvn først på natten. Den dybe søvn er afgørende for, om man bliver udbrændt eller ej. Både patienterne på Stressmottagningen og depressive patienter som Jes Gerlachs patienter er kendetegnede ved, at de ikke har den dybe søvn, men sover med mange opvågninger og meget rem-søvn - drømmesøvn. Fejl og ulykker på grund af træthed En anden god grund til at sove er, at man laver færre fejl, når man har sovet nok. Mange menneskelige fejl, der indimellem fører til større uheld og katastrofer, stammer fra træthed. - Vågenhed ud over 18 timer nedsætter præcisionen og forøger reaktionstiden mere end en alkoholpromille på 0,5 og har man været i gang i 20-24 timer er ens funktionsevne, som hvis man havde en alkoholpromille på 1. Man kan på den baggrund være bekymret for de løn- og aftaleforhandlinger, der ofte forløber over 2-3 døgn i træk, skriver Jes Gerlach i bogen Søvn. Har man muligheden og ikke er til langstrakte forhandlinger - og ligger man alligevel og roder rundt og ikke kan falde i søvn, skal man helst stå op igen. Man falder ikke i søvn af at ligge og blive bekymret over, om man nu får sovet nok. Det skader ikke en enkelt nat eller to. Ved at stå op igen, læse lidt eller lave noget andet, og så gå i seng, når man bliver søvnig igen, kan man bryde en irriterende cirkel, hvor man ligger i sengen og bliver mere og mere opkørt. Endelig kan man forberede sig, inden man går i seng. Læge Jørgen Lund, der er tilknyttet Skodsborg Behandlingscenter, har sagt det på denne måde: - Det at sove er en glemt kunstart. Sidder man og læser mails mellem 22 og 24, er man helt sikker på, at man er oppe at køre og ikke kan sove. Man skal skrue ned på Billedblad-niveau, og man skal gerne have brugt kroppen, så den er fysisk træt. Og så skal man vide, at det kan være svært at falde i søvn, hvis man har ligget og sovet foran fjernsynet hele aftenen.