Frederikshavn

Sov i mose

Lørdag eftermiddag ved halv fem-tiden modtog politiet et noget utydeligt opkald fra en mobiltelefon. En mand meddelte, at han "var blevet uvenner med nogen" og lå og sov i et budskads i Hørkær Mose. Da politiet ankom til stedet var han trods 10 graders frost faldet i søvn igen. Det viste sig at være en 41-årig frederikshavner, som politiet så udmærket kendte i forvejen. Han var ifølge vagthavende ikke ganske ædru. Den 41-årige blev kørt til sygehuset for at blive tøet op.