Sov som Snedronningen

Brudesuiten på det norske ishotel ¿ en kold oplevelse.Foto: Frank Klische, Lillehammer Turist

Brudesuiten på det norske ishotel ¿ en kold oplevelse.Foto: Frank Klische, Lillehammer Turist

Som bekendt sover man bedst i kølige omgivelser, så her er der håb for de søvnløse: Skandinaviens sydligste ishotel er netop åbnet 2 1/2 times kørsel nord for Oslo. Det specielle hotel ligger i Hunderfossen Vinterpark ved det populære skiområde Hafjell. Cirka 1000 kubikmeter sne og 50 tons is blev transporteret til opbygning og udsmykning af hotellet. Gæsterne kan gå på opdagelse i lobbyen og isbaren i hele parkens åbningstid og indlogere sig på et af de 13 værelser. Vil man opleve en nat i is og sne, skal man være forberedt på værelsestemperaturer mellem 3 og 7 frostgrader. Heldigvis ligger man lunt på tykke skind og får termosoveposer, der kan tåle ned til minus 30 grader.