Vestbjerg

Sover Hvilshøj roligt?

Vi har ved flere lejligheder oplevet integrationsminister Rikke Hvilshøj med ligegyldig stemme kommentere udvisninger. Et barn, som skulle udvises til Sri Lanka, hvor han skulle kastes i armene på De Tamilske Tigre.

Senere en mor til to børn, som skulle smides ud, og nu en ung pige under uddannelse i Grenå. Det virker som om, de tilpassede skal smides ud, mens de utilpassede kan blive. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om en ung pige som Rikke Hvilshøj, der til daglig administrerer så meget ondskab, kan sove roligt om natten. Hans EriksenBakkelyvej 6, Vestbjerg, CD@helos.dk