Spadestik til forsinket byggeri

Rådmand glæder sig til nye boliger for senhjerneskadede

Lise Stenbro
Æld­re- og han­di­cap­råd­mand Tina French Niel­sen (V) tog tors­dag det før­ste spa­de­stik til en helt ny in­sti­tu­tion for sen­hjer­ne­ska­de­de på Attruphøj.
Lokalpolitik 25. august 2007 06:00

VODSKOV: Bedre sent end aldrig. Ældre- og handicaprådmand Tine French Nielsen (V) tog torsdag det første spadestik til en ny institution for senhjerneskadede på Attruphøj. Byggeriet skulle oprindeligt være sat i gang i januar 2006 men blev desværre forsinket af arbejdet med kommunalreformen. - Det er en stor dag. Ikke kun for de kommende beboere, pårørende og medarbejderne, men også for mig som rådmand, understregede Tina French Nielsen. Hun gennemgik udviklingen på Attruphøj fra den første institution i 1919 til den nuværende bygning i 1958. Bygningerne har gennem tiden rummet alt fra epileptikere til udviklingshæmmede og folk med fysiske handicaps, men i 1990’erne var sygehusene blevet så gode til at færdigbehandle patienter med erhvervet hjerneskade, at man manglede et sted at anbringe dem bagefter. Valget endte med at falde på Attruphøj, og i samme forbindelse besluttede man at rive de utidssvarende bygninger ned og bygge en helt ny institution. Målgruppen er fortsat borgere fra Aalborg Kommune og de øvrige kommuner i regionen. Folk som har fået en alvorlig hjerneskade og derfor har behov for pleje og pasning resten af livet. - Jeg ser frem til, at Attruphøj bliver flagskibet inden for senhjerneskadeområdet, sagde rådmanden. - Med de gode og tidssvarende boliger - krydret med den bedst tænkelige professionelle medarbejderstab - har institutionen allerede lagt godt fra land, understregede hun. De ny boliger skal være færdige i begyndelsen af september næste år, og der bliver plads til 28 beboere: 11 med moderate til svære skader, personer, 7 i komalignende tilstand og 10 stærkt udadreagerende beboere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...