Spæde tegn på forbedring

I en tid, hvor det er svært at undgå overskrifter om finansiel krise, og hvor vi oplever voldsomme udsving i aktiekurserne, er det nemt at blive meget pessimistisk.

Hjælpepakkerne virker, men den økonomiske krise er langt fra ovre. Udsigten for Europa og USA lyder på negativ vækst og stigende ledighed. Og på verdens børser - her New York - er nervøsiteten fortsat stor.

Hjælpepakkerne virker, men den økonomiske krise er langt fra ovre. Udsigten for Europa og USA lyder på negativ vækst og stigende ledighed. Og på verdens børser - her New York - er nervøsiteten fortsat stor.

Det er dog vigtigt ikke kun at fokusere på aktiemarkederne. Kernen i den finansielle krise er et andet sted, og her har vi den seneste uges tid set nogle spæde, men meget vigtige tegn på forbedring. Billedligt talt kan man sige, at den globale økonomi har været tæt på at få et hjertestop. Hjertet i den globale økonomi er bankerne, der gennem kreditgivning til privatpersoner og virksomheder pumper likviditet rundt i samfundet og dermed er med til at finansiere forbrug og investeringer. For at kunne udfylde denne opgave og således være med til at sikre økonomisk vækst er bankerne dog afhængige af at yde hinanden lån (såkaldte pengemarkedslån). Markedet for disse pengemarkedslån er på det seneste nærmest brudt sammen, og prisen for pengemarkedslån (såkaldte pengemarkedsrenter) er strøget til vejrs. Dette har afsmittende effekt på både lån til virksomheder og forbrugere. Den finansielle krise truer således ikke bare det finansielle system, men også vækst og beskæftigelse. Fastlåst situation Hvis bankerne er meget modvillige mod at yde hinanden lån, vil dette på sigt medføre, at forbrugere og virksomheder vil få svært ved at få lån til blandt andet forbrug, huskøb og investeringer. Specielt i USA har vi allerede set de første klare tegn på, at en sådan proces er i gang. Når der nu ydes lån, sker dette til en væsentlig højere rente, end før den finansielle krise brød ud i lys lue. Hvis ikke der bliver løst op for den fastlåste situation på penge- og kreditmarkederne, vil det få alvorlige konsekvenser for vækst og beskæftigelse. Patienten (den globale økonomi) har brug for akut førstehjælp. Vi vurderer i Spar Nord, at den livreddende førstehjælp nu er givet i form af de sidste par ugers – og specielt den sidste uges – massive hjælpepakker fra regeringer og centralbanker verden over. De foreslåede hjælpepakker har stort set alle to fællestræk: 1) at tilføre bankerne mere kapital 2) at stille garantier for bankernes lån. Begge tiltag er af stor vigtighed for at få genskabt tilliden i den finansielle sektor, således at hjertet (bankerne) i økonomien igen begynder at pumpe blodet (likviditeten/pengene) rundt i systemet. Vi har i løbet af den seneste uge set de første tegn på, at hjertet begynder at slå igen. Pengemarkedsrenterne i både USA og Europa har stoppet deres himmelflugt og er så småt begyndt at falde. Dette er det første gode tegn på, at de mange politiske tiltag har igangsat en proces, som gradvist vil bringe tilliden tilbage i det finansielle system. Nu er det dog som bekendt væsentligt hurtigere at svigte en allerede opnået tillid, end det er at genopbygge svigtet tillid. Vi forventer, at den igangsatte proces vil fortsætte, og at vi langsomt vil begynde at se gradvist forbedrede likviditets- og kreditforhold. Hvis der sker tilbagefald, er vi ret overbeviste om, at vi vil komme til at se en ny omgang førstehjælp fra regeringer og centralbanker. Hjertet vil blive holdt i gang. Patienten stabiliseret Nu er det selvfølgelig nærliggende at tro, at krisen er ved at være ovre, og at vi snart vil opleve opgangstider igen. Dette er desværre næppe tilfældet. For at vende tilbage til den globale økonomi set som en patient tæt på hjertestop, kan man sige, at patienten nu er stabiliseret. Tilstanden er dog stadig kritisk, og selvom vi har set de første spæde tegn på fremskridt, er der lang vej til, at patienten er tilbage på benene. Der kan stadig ske tilbagefald, og patienten har også andre skader, der skal behandles. I Spar Nord forventer vi, at hverken USA eller Europa nu kan undgå recession (negativ vækst og stigende arbejdsløshed). Vi ser endvidere stor sandsynlighed for, at vi får en global recession, det vil sige betydelig global vækstafmatning. Den sidste uges nøgletal fra USA taler deres tydelige sprog, idet de har vist voldsomme fald i både detailsalget og industriproduktionen. I slutningen af næste uge får vi vigtige tal fra industrien og servicesektoren i Europa. Vi forventer, at disse tal vil vise yderligere tegn på afmatning i Europa. Længden og dybden af den økonomiske krise afhænger af, hvor hurtigt vi igen får gang i kreditgivningen både banker imellem, men i særdeleshed også fra banker og videre ud i samfundet. For at mindske den økonomiske nedtur, som vi står overfor, er det efter vores vurdering nødvendigt med både finans- og pengepolitiske indgreb. Vi har allerede set massive rentenedsættelser i USA og så 8. oktober koordinerede rentenedsættelser fra en række centralbanker i Europa og USA. Vi forventer, at der fremadrettet vil komme flere rentenedsættelser. Vi mangler dog stadig at se konkrete forslag om finanspolitiske lempelser i både USA og Europa. Problemet med både finanspolitiske lempelser og i særdeleshed rentenedsættelser er dog, at disse ikke påvirker økonomierne med det samme. Den økonomiske krise er således langt fra ovre. Vi vil komme til at se yderligere stigninger i arbejdsløsheden og fald i væksten. Vi skal dog huske på, at der er kommet en lang række hjælpepakker, der tilsyneladende har stabiliseret situationen på penge- og kreditmarkederne, og som med tiden også vil forbedre situationen på penge- og kreditmarkederne. Dette vil på sigt også forbedre udsigterne for vækst og beskæftigelse. Vi vurderer endvidere, at de finansielle markeder – og specielt aktiemarkederne – allerede har indpriset noget, der minder om en global recession. På kort sigt vil vi dog fortsat opleve store udsving på de finansielle markeder. Krisen er ikke forbi, men der er tændt et lys.