Voksenundervisning

Spændende aften i kirkehøjskole

PANDRUP:Kirkehøjskolen i Vendsyssel havde i Jetsmark Sognegård en interessant aften med filosoffen og teologen K.E. Løgstrup som emne. Foredragsholderen var adjunkt Anne Marie Pahuus fra Aarhus Universitet. Med udgangspunkt i Løgstrups bog ¿Den etiske fordring¿ blev det fremhævet, hvordan hans tankegang i den grad byggede på vor afhængighed af hinanden. Hvis vi ikke viser åbenhed - for Løgstrup det samme som tillid - over for hinanden, vil vort liv simpelthen forkrøble. Det værste, man kan vise over for andre, er ligegyldighed. Efter det uundværlige kaffebord var der debat, hvorunder det blev pointeret, hvordan Løgstrup var foregangsmand for den moderne filosofi, ligesom hans tankegang også har en del til fælles med vore dages globalisering. Kirkehøjskolens deltagere kunne også denne gang glæde sig over en aften med udbytte. 15. november vil der samme sted være endnu et arrangement, ligeledes om et evigt aktuelt emne: Mellemøsten.