Spændende bioselskab gik ned med et brag

I al stilfærdighed er nøglen drejet i et nordjysk selskab, BioProcess A/S, der arbejder med udnyttelse af mikroalger. Mindre stille vil det måske gå for sig, når NOVI og andre af selskabets ejere skal bogføre det store milliontab, selskabet efterlader. Samlet kan der være tale om en bet på 60-70 millioner kroner.

Alt tegnede ellers så lovende, da BioProcess med hjemsted på Nordsøcentret i Hirtshals midt i 1990erne jagtede kapital til en produktion af mikroalger. Inden da havde selskabet dannet ramme om et fejlslagent forsøg på at producere østersyngel til udsætning i Limfjorden - et projekt, der løb ud i sandet, fordi de små østers ikke kunne tåle frost. Med algerne havde man fat i noget større, idet deres indhold af forskellige stoffer - blandt andet antioxidanter - kunne indgå i naturmedicin og helsekostprodukter til et hastigt voksende marked i USA og Japan. De perspektiver fik i 1997 såvel NOVI som VækstFonden og en stribe islandske og skotske investorer til at tro på mulighederne i BioProces. De skød i flere omgange penge i udviklingsselskabet, og ved udgangen af 2002 stod NOVI som hovedaktionær med 49,27 pct. af aktierne efter en samlet investering på 42 millioner kroner. Ingen vil i dag bestride, at der var tale om et meget seriøst projekt. Så sent som i april 2001 betegnede daværende NOVI-direktør Svend Valentin BioProcess som et guldæg og forudså algeproduktionen sat i værk i løbet af få måneder. Men som det næsten altid går med den form for udviklingsarbejde, trak det ud med de konkrete resultater. I stedet bød de årlige regnskaber på voksende underskud. Algeforsøgene blev tidligt flyttet til Keflavik, hvor de islandske investorer kunne påvise et lavere omkostningsniveau. Og i realiteten har BioProcess ifølge virksomhedens direktør, Poul Pedersen, leder af Nordsøcentret, ikke haft aktiviteter i Hirtshals siden 1995, selv om selskabet frem til konkursen i juni i år har haft adresse på Nordsøcentret. Bestyrelsesformand Knud Marker, som først kom til i april 2002, bekræfter, at udviklingsprocessen på Island blev voldsomt forsinket, og at det i sidste ende blev selskabets skæbne. - Men så er det jo næsten altid med den slags udviklingsarbejde, og vejen til den endelige afslutning var stadig lang, da investorerne lukkede for yderligere kapital, forklarer Knud Marker. Han forsøgte ved sin tiltræden at få mere fart over feltet ved at overtage aktiviteterne i et beslægtet - og i øvrigt også konkursramt - svensk selskab, AstaCarotene AB i Gustavberg. - De arbejdede med en 2. generations teknologi, hvor BioProcess på det islandske anlæg søgte at udvikle 3. generations teknologi. Den svenske virksomhed havde oparbejdet et betydeligt marked for sine produkter, og tanken var, at vi ved at have en kommerciel forretning ved siden af udviklingsarbejdet kunne få lidt mere skub i tingene, fortæller Knud Marker. - Desværre faldt den største kunde hos det svenske firma fra midt i forløbet, og derfor kom det også til at tage længere tid end ventet at få pustet nyt liv i de svenske aktiviteter og der skulle bruges flere penge på markedsføring. På det tidspunkt var det imidlertid for sent at få investorerne med på en ny kapitaltilførsel. Så patienten døde, selv om operationen lykkedes, beklager Knud Marker. Siden er den svenske virksomhed med 12 ansatte overtaget af den frafaldne japanske kunde, som selv producerer mikroalger efter 1. generationsmetoden, som kort kan beskrives som opformering i en fiskedam. Afviklingen af BioProcess, som består af det nordjyske moderselskab med to datterselskaber i Island og Sverige, afventer endnu den endelige boopgørelse, idet kurator fortsat søger at afhænde konkursboets største aktiv, forsøgsanlægget i Keflavik. I selskabets sidste regnskab stod der over 61 millioner kroner på gældssiden, og spørgsmålet er om et eventuelt salg af anlægget på Island vil ændre nævneværdigt på dette billede.