Sæby

Spændende juleskattejagt på museet

Børn fra Børnehuset Bangsbo besøgte Sæby Museum

Hvad skal vi mon tegne?
Hvad skal vi mon tegne?

SÆBY: Bæltdyret Bent, der egentlig kommer fra Amerika, rejste over det store vand med en sømand, og det bor nu på Sæby Museum.

I anledning af julen havde Bent opfundet en skattejagt. Derfor fik museet torsdag besøg af børn fra Børnehuset Bangsbo, der skulle gætte gåder og finde ting rund omkring i alle museets værelser.

Første udfordring var at finde kassen med ingredienser med pebernødder og se, hvad Bent havde glemt.

- Det er jo peber, råbte børnene, og tænk, det havde Bent faktisk helt glemt.

At julemanden har otte rensdyr, var der ingen, der var i tvivl om. Drillenissen blev også fundet oven på montren - til gengæld kom alle på noget af en udfordring, da de skulle tælle, hvor mange æbler der var malet på låget til den store kiste ved trappen.

- Der er 11, der er 13 - der er flere. Nåe, nej, de dér er jo pærer - og dén der er en blomst, det kan du da se. Og så enedes alle om, at det nok var 11 æbler.

Så kravlede alle næsten helt op under taget, for at besøge det hvide soveværelse i pensionatet.

- Og hvor mange nisser var der så i soveværelset? Efter nogen diskussion kom børnene frem til fem nisser - selv om én af nisserne faktisk forestillede to nisser i ét julehjerte.

I klunkestuen blev der fundet julemarkører og i skolestuen julenisser. Og så blev der danset om juletræet.

Bagefter gik børnene ned i museumskælderen, hvor hvor der var pyntet op med masser af julemænd, træer og hjerter. Her de klippede og klistrede julehjerter, stjerner og tegnede de opgaver færdide, som de havde fået uddelt i julekonkurrencens hæfte.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden