Spændende læsestof til den søde juletid

Forsiden af Blindes Jul.

Forsiden af Blindes Jul.

Blindes Juls sælgere er begyndt at banke på dørene for at sælge årets udgave af julebladet. Der er mange julehistorier og noveller. Man kan blandt andet læse en artikel af Sofie Fernis, en 11 årig blind pige fra Hjørring, der beretter om sin hverdag. En fortsættelse af Kristine Frøkjærs julehistorie fra sidste år, nisserne skal i år deltage i X-faktor. Jane Hoydal fra Færøerne skriver en historie om at holde jul på Færøerne, hun er dansker men gift med en færing. Ruth Thomsen, som er formand for færøsk blindesamfund, fortæller i en artikel om hvordan det er at være blind på Færøerne, og om alle de tilbud, de giver deres medlemmer. I år er det biskop Henning Toft Bro fra Aalborg, der skriver om julens budskab.

Bladet indeholder flere spændende konkurrencer, julespil og krydsord, som hele familien kan få glæde af i julen. Birgit Kjærulff har igen i år lavet en håndarbejds-opskrift. Man har også mulighed for at vinde en kogebog "Mad uden stress", skrevet af Agnete Odgård Jensen

Forsiden af Blindes Jul er tegnet af Robin Haslund fra Hjørring. På bagsiden findes Agnete Odgård Jensen madopskrifter. I år har hun lavet forslag til en 3-retters menu med 2 slags tilbehør, som både er sunde, fedtfattige og lette at lave.

- Overskuddet går ubeskåret til blinde og svagsynede i Dansk Blindesamfund Vendsyssel. Vi kan for pengene lave flere årlige arrangementer for vore medlemmer. Disse er til stor glæde for alle og er med til at forebygge ensomheden, som er den synshandicappedes værste fjende. De senere år har vi fået flere udgifter, da vore tidligere tilskud er bortfaldet. Vi er rigtig glade for, at der findes mødesteder for synshandicappede i Vendsyssel, som alle er støttet økonomisk af de fire kommuner, lyder det fra Blindes Jul.

På landsplan har Blindes Jul et oplag på 105.000 stk. blade. Vendsyssel kredsen solgte sidste år 18.737 stk. blade.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.