Arbejdsmarked

Spændende liv i palmens skygge

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Loui­se Høgh Pe­der­sen fra Vest­bjerg er kom­met langt hjem­me­fra. Hun bor i Du­bai, hvor hun ar­bej­der som ejen­doms­mæg­ler og er med til at sæl­ge bo­li­ger­ne på de be­røm­te pal­me­øer. Pri­vat­fo­to

Hvad jeg savner hjemme i Danmark? Louise Høgh Pedersen tænker sig godt om. - Jeg går naturligvis glip af meget med familien, siger hun og fortsætter: Og så er der alle de andre ting, vi tager som en selvfølge i Danmark. F.eks. den service, man får i bankerne. Udenlandske banker giver ikke samme service som derhjemme. Og det er ikke noget, jeg siger, fordi jeg selv er uddannet i en bank. Der er ikke rigtig nogen rådgivning i udlandet, og alting foregår meget mere omstændeligt. Og skal du på sygehuset, så er det også nemmere i Danmark. Hernede skal du via firmaet, som har nogle forsikringer. Der er mange ting, der er meget nemmere derhjemme. Stort turistland Louise Høgh Pedersen bor til daglig i det arabiske emirat Dubai. Et lille land stort set uden olieindtægter, der i stedet har slået sit navn fast som Mellemøstens førende handelscentrum. Og som også gerne vil have sin del af verdens voksende turistindtægter. Her arbejder hun som ejendomsmægler på et engelsk mæglerkontor ”Edwards & Towers”, der har specialiseret sig i at sælge lejligheder og villaer i et af verdens mest berømte turistområder - de kæmpestore menneskeskabte palmer, der er bygget ud i vandet ud for Dubai City. På ”stammen” og på ”bladene” er der bygget hoteller, lejlighedskomplekser og villaer. Alt sammen til priser, der næsten får danske priser på fast ejendom til at ligne noget fra tilbudsøen i et lavprisvarehus. Til gengæld flokkes rigmænd- og kvinder fra hele verden om det menneskeskabte paradis. - Det billigste, du kan få, koster ca. 2,25 mio. kr. Det er for en lille etværelseslejlighed. Det dyreste ligger på omkring 27 mio. danske kroner. Men det meste af det, vi sælger, ligger på syv-otte mio. kr. og opefter, fortæller hun. 29-årige Louise Høgh Pedersen stammer oprindeligt fra Vestbjerg, hvor hendes forældre stadig bor. Hun gik i skole i Vestbjerg og på handelsskole i Aalborg, inden hun blev elev i Nørresundby Bank. Så alt pegede i retning af et stille og roligt liv i trygge danske omgivelser, hvor det vildeste ville være en ridetur i ny og næ på hendes elskede hest. Hjemmefødning - Mine to søskende er i hotelbranchen og har altid rejst meget rundt. Jeg har egentlig aldrig selv haft lyst til at rejse ud, fortæller hun. Men så let skulle hun ikke slippe. Først og fremmest fordi hun mødte Christian, kæresten, der er fra København, og som fik hende til at flytte fra den nordjyske hovedstad til hele landets hovedstad, hvor hun fik arbejde i Amager Banken. Men her stoppede turen ikke. For Christian arbejder i hotelkæden Hilton, hvor han samme år - i 2004 - fik mulighed for at blive udstationeret i byen Salalah, der ligger så langt sydpå, som man kan komme i Oman. Det tilbud valgte de at sige ja til, og det blev til to år i Salalah, inden turen gik videre til Hilton i Dubai. Og selvom der kun er halvanden time i fly fra Salalah til Dubai, så har hun oplevet, at der på mange måder er længere fra Salalah til Dubai, end der f.eks. er fra Aalborg til Dubai. - Springet til Dubai var helt vildt. Her kan du få alt, og der foregår en masse ting. Det er en stor modsætning til Salalah, fortæller hun. - Oman er et noget mere konservativt land. Sådan er man ikke i Dubai. Hvis du ikke tænker over det, så mærker du ikke, at du bor i et muslimsk land. Du kan sagtens ligge i bikini på stranden og gå i trøjer med strop, fortæller Louise Høgh Pedersen. - Og du kan også godt sige, at du er fra Danmark. Vi boede i Oman, dengang al balladen var, og der måtte vi altid finde på noget andet, når vi blev spurgt, hvor vi kom fra. Dengang parret boede i Oman valgte Louise Høgh Pedersen at lave stort set ingenting. Det blev bare til lidt guide-arbejde for nogle nordiske rejsebureauer, der havde ture til Salalah. Men da de i september sidste år var kommet til Dubai, valgte hun at søge arbejde. Og så fik hun job som ejendomsmægler. Det er fast arbejde at arbejde i Dubai. Arbejdsdagen strækker sig fra 9 til 18. Hun har to ugentlige fridage. Enten torsdag/fredag eller fredag lørdag. Der er folk på kontoret alle ugens dage - undtagen fredag. - Når jeg får fri, kører jeg ind til byen, hvor vi bor i en lejlighed. Der er knap 25 km, og det kan godt tage et par timer. Trafikken er heftig i Dubai, fortæller Louise Høgh Pedersen. Mest danske venner Hverdagen i Dubai ligner meget hverdagen herhjemme. Der skal handles ind, og der skal laves mad. Først i weekenderne er der for alvor tid til at være social. - Vi omgås mest andre danskere. Der er mange danskere i Dubai. Vi har vores egen danskerklub, og vi får besked, når der sker et eller andet. Det er meget nemt at komme i kontakt med andre danskere, og efter de to år i Oman, hvor vi var de eneste danskere, trængte vi til nogen at snakke med på vores eget sprog. De lokale Dubai-borgere mærker de ikke meget til. Nok først og fremmest fordi der ikke er så mange af dem. Dubai nærmest vrimler med udenlandske eksperter, som står for meget af arbejdet. Endnu har der ikke været tid til for alvor at udforske Dubai og omegn, men det er noget af det, de helt sikkert vil gøre. Foreløbig er det kærestens karriere, der har bestemt, hvor i verden Louise skal bo. Og sådan bliver det nok ved nogle år endnu. Hvor mange ved hun ikke. - Vi tager en dag ad gangen, og det har vi gjort hele tiden. Man ved jo ikke, om man kan lide det, før man har prøvet det. Men med alle de nye tekniske hjælpemidler, der er kommet til, så er det altså ikke svært at bevare kontakten hjem til. { Den nordjyske fabrik Fibertex i Aalborg med til at skabe det nye Dubai. Side 2