Spændende opgaver forude

Torsdag blev de nye medlemmer af Folkeoplysningsudvalget valgt, og de skal blandt andet arbejde med folkeskolereformen

Torsdag aften blev det Folkeoplysningsudvalg valgt i Brovst. ?Foto: Flemming Dahl Jensen

Torsdag aften blev det Folkeoplysningsudvalg valgt i Brovst. ?Foto: Flemming Dahl Jensen

JAMMERBUGT:Torsdag aften var der valg til det nye Folkeoplysningsudvalg, som skal fungere 2014 til 2017.

Og det nye udvalg kan se frem til en spændende periode, hvor blandt andet den nye folkeskolereform gerne skal implementeres i arbejdet.

For reformen giver nemlig mulighed for, at folkeskolen i højere grad kan inddrage foreninger i arbejdet. I Jammerbugt arbejdes der på en model, hvor omfanget af samarbejde mellem skole og foreninger skal afklares og aftales lokalt.

- Jeg ved, at det nye udvalg gerne vil arbejde med at planlægge en slags konference for hele foreningslivet og skolebestyrelserne, hvor der også skal inviteres oplægsholdere udefra, som kan komme med bud på, hvordan foreningerne kan spille ind, fortæller Mette Ankjær Jensen, der er teamleder i kommunens udviklingsafdeling.

14 medlemmer

Til mødet og valget torsdag aften var omkring halvtreds mødt op, der repræsenterede omkring 40 af de godt 110 foreninger der findes i kommunen.

- Det gik rigtig godt, selvom der ikke mødte så mange op, som der kunne. Men det kan godt hænge sammen med, at mange der er engageret i en forening oplever, at det kører som det skal, siger Mette Ankjær Jensen.

Udvalget skal bestå af 14 medlemmer, der vælges efter en ganske bestemt opskrift. Således ser det nye råd ud:

For voksenundervisning blev Karen Margrethe Lauridsen, LOF og Ole Larsen, AOF valgt.

Fra idrætsforeninger skulle findes fem, og det blev Per Christensen (Aabybro Idrætsforening), Mogens Bay (Fjerritslev Idrætsforening), Inger Kristensen (Pandrup Gymnastik- og Ungdomsforening), Leo Pedersen (Brovst Billardklub) og Kim Aarestrup (Pandrup Bokseklub)

Fra de idé- og interessebetonede foreninger blev det Kirsten Borregaard (KFUM Bonderup) og Flemming Dahl Jensen (FDF Aaby-Vedsted).

Udvalget skal derudover vælge et ad hoc medlem, der ikke har stemmeret.

Fra kommunalbestyrelsen skal vælges tre medlemmer, og den kabale skulle gerne gå op 3. december, når det nye byråd har konstituerende møde.

Det sidste medlem skulle være selvorganiseret, men det lykkedes ikke at finde. Derfor tilbydes pladsen nu til Ungerådet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.