Tolne

Spændende quiz i Mandagsklubben

Tidligere leder af Tolne Efterskole, Frits Vestmarks besøg i Mandagsklubben blev en hyggelig eftermiddag, hvor selv Klør Knægts mest trofaste tilhængere tilsyneladende glemte alt om kortene. Frits Vestmark medbragte et halvt hundrede gamle dingenoter, som efter kaffebordet cirkulerede i en quiz mellem de ca. 50 tilstedeværende, fordelt på 10-mands hold. De mange genstande fra før verden gik af lave var akkurat så irriterende spændende, at de enkelte hold diskutterede på livet løs - flere med et par ekstra rynker i panden - og det var ikke mindst dem fra omkring Første Verdenskrig, der blandede sig. At Frits Vestmark ind imellem krydrede aktiviteterne med små lune vendelbohistorier medvirkede yderligere til at eftermiddagen, der ellers var gjort længere i den ene ende, næsten blev for kort i den anden. Nu ser bestyrelsen med forventning hen til, at programmet på mandag 20. januar vil engagere medlemmerne på lignende vis, når klubben afvikler sin årlige generalforsamling. Den har syv punkter på dagsordenen. Bl.a. skal, ifølge vedtægterne, tre af bestyrelsens medlemmer gå af.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst