Spænding til det sidste

Brønderslev spiller to kampe

Bjørn Jensen.

Bjørn Jensen.

BRØNDERSLEV:Der er spænding til det sidste, hvad angår bowlingklubben BK Outsiders skæbne i Ligaen.

- Vi ligger lige under stregen, og skal vi efter weekenden være home safe kræver det at flere parametre går op. Dog har vi selv en væsentlig indvirkning på udfaldet, fortæller Palle B. Pedersen fra klubben.

- Simpel matematik siger, at vi efter weekendens kampe skal have hentet 14 point mere end Sydjysk Bowling Team, og samtidig bevare de to points forspring til Center som ligger lige under os. Præcis her ligger vores billet til næste års bowlingliga.

- Og netop Sydjysk Bowling Team møder vi hjemme i weekendens første kamp.

- Sydjysk Bowling Team vælter mange kegler. I deres tre seneste kampe har de væltet i omegnen af 5.000 kegler pr. kamp.

- Det er en del, men det kan vi også, og har gjort det mange gange. Men det kræver vi har fokus i alle doubler kampen igennem.

- Vi vil blive ”snydt” og Sydjysk vil være heldige. Men det er et syn vi skal abstrahere fra med egen koncentration omkring hvert kast.

- Så første parameter er enkelt. Sydjysk Bowling Team skal have store stryg, siger Palle B. Pedersen.

- Dernæst hænger den på søndagens kamp mod Trekanten, som er kampen hvor vi skal ud og overraske. Ingen tvivl om at vi kan spille lige op med dem. Men vil det være nok?

- Vi skal i hvert fald, som udgangspunkt, ud og bowle som en vis herre.

- Efter eget udsagn har Trekanten landets bedste hold. Og det må vi tro på. I hvert fald har de Thomas Larsen i truppen, der har vundet 2 PBA titler inden for de sidste par måneder på den internationale scene, og er pt. Danmarks bedste spiller.

- Kommer han på banen vil det helt sikkert være et besøg værd i Brønderslev Bowlingcenter. Og så skal vi heller ikke glemme Mik Stampe der også husere på og omkring landsholdet plus flere andre profiler på det stærkt besatte hold. Men vi har en fast tro på at vi kører denne sikkert hjem og derved samlet efter weekenden har indløst billet til næste års Bowling Liga.

Begge kampe spilles i Brønderslev Bowlingcenter. Lørdag 29. marts klokken 12 og søndag 30. marts klokken 10.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden