Løkken

Spærrede for indbrudstyve med traktor

En mand og en kvinde anholdt i forbindelse med indbrud

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

LØKKEN:En snarrådig mand hjalp sent fredag aften Nordjyllands Politi med at fange to formodede indbrudstyve på Kronholmsvej mellem Løkken og Lønstrup.

Manden, der bor i området, havde bemærket, at der var aktivitet i et ubeboet sommerhus.

- Han så, at der holdt en bil parkeret ved sommerhuset, og det fik ham til at køre hen og stille sin traktor i indkørslen, så bilen ikke kunne komme ud. Derefter ringede han til politiet, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi blev oplyst om indbruddet klokken 22.56.

To personer stak efterfølgende af fra sommerhuset - dog uden bil. De nåede dog kun 500 meter, før en af politiets hundepatruljer fik opsnuset, hvor de befandt sig.

De to personer, en 21-årig mand og en 18-årig kvinde - begge tilmeldt samme adresse i Brønderslev - overnattede i arresten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.