Spalvis månedens spiller i Superligaen
12 mål i sæsonen - heraf mange den seneste måneds tid - gav litaueren titlen

Lukas ”Zweimal” Spalvis - der her tiljubles af anfører Rasmus Würtz efter en af sine mange scoringer - er månedens spiller i Alka Superligaen. Arkivfoto: Torben Hansen
AALBORG:AaB’s og Alka Superligaens øjeblikkelige topscorer Lukas Spalvis er blevet kåret til månedens spiller i Superligaen.
Det sker efter litauerens fine stime af scoringer i AaB’s kampe. Han er oppe på 11 scoringer i Alka Superligaen og et enkelt i pokalturneringen.
Lukas Spalvis, der går under kælenavnet ”Zweimal” - tysk for to - fordi han, når han scorer i AaB’s kampe, ofte gør det to gange
Efter de gode præstationer på grønsværen blev Spalvis nomineret som månedens spiller i oktober af eksperterne på de rettighedshavende tv-kanaler.
Sammentællingen af stemmerne fra de tolv eksperter på henholdsvis Viasat og Discovery betød, at Spalvis løb med hæderen foran de øvrige nominerede, som var Kasper Kusk fra FC København og Riza Durmisi fra Brøndby I.F.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.