Spalvis skal bombe mod Brøndby

Lars Søndergaard har topscoreren med i startopstillingen mod Brøndby søndag eftermiddag

Lukas Spalvis scorede to mål, da AaB i september bankede Brøndby 4-1. Søndag er han med fra start igen. Arkivfoto: Torben Hansen

Lukas Spalvis scorede to mål, da AaB i september bankede Brøndby 4-1. Søndag er han med fra start igen. Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:Der er vigtige point på spil, når AaB søndag eftermiddag tager imod Brøndby i Alka Superligaen.

En sejr til de blågule gæster betyder, at vestegnsklubben kan rykke forbi AaB, der i så fald vil dumpe ned på en femteplads.

Med en sejr kan AaB dog holde nogenlunde snor i SønderjyskE, der vandt i Hobro lørdag, og samtidig lægge pres på FC Midtjylland, der umiddelbart efter AaB-Brøndby gæster FCK i søndagens sene kamp.

Til Brøndby-kampen har Lars Søndergaard haft en nogenlunde skadesfri trup at gøre godt med. Jannik Pohl har døjet med en småskade og erstattes af Lukas Spalvis i angrebet.

AaB stiller med følgende 11 spillere (4-4-2):

Nicolai Larsen - Patrick Kristensen, Kenneth Emil Petersen, Kasper Pedersen, Jakob Ahlmann - Rasmus Jönsson, Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Nicolaj Thomsen - Lukas Spalvis, Thomas Enevoldsen

På bænken har AaB Jakob Blåbjerg, Mathias Thrane, Christian Bassogog, Carsten Christensen, Frederik Børsting, Oliver Abildgaard og Jannik Pohl.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.