EMNER

Spaniens konge vil abdicere

Upopulære Juan Carlos vil overlade tronen til sin søn

Juan Carlos vil abdicere og overlade tronen til sin søn. Foto: Scanpix

Juan Carlos vil abdicere og overlade tronen til sin søn. Foto: Scanpix

SPANIEN:Spaniens kong Juan Carlos vil abdicere, bebuder premierminister Mariano Rajoy.

Ifølge premierministeren skal en forfatningsændring nu sørge for, at den 76-årige konge kan trække sig før tid og overlade tronen til sit yngste barn og eneste søn, den 46-årige kronprins Felipe.

Kong Juan Carlos nød tidligere meget stor støtte, respekt og sympati blandt spanierne, idet han efter diktator Francos død i 1975 tog teten for at føre Spanien ind i en demokratisk styreform.

Men i de senere år er den folkelige opbakning dog faldet.

Det skyldes blandt andet, at kongen i 2012 drog på safari i Afrika på et tidspunkt, hvor Spanien var i en dyb økonomisk recession.

I en meningsmåling fra februar 2014 siger 62 procent af spanierne, at den 76-årige konge skal abdicere og giver plads til sin søn.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.