Vin

Spansk Chardonnay

Navarra er et vindistrikt i den nordlige del af Spanien, nabo til det meget mere kendte Rioja. De røde vine fra området er mindre krydrede end naboens, bl.a. fordi der anvendes andre druer.

Der eksperimenteres også en del. I de hvide arbejdes f.eks. med Chardonnay, og det kommer der gode resultater ud af. Chardonnay har en fantastik evne til at rejse. Den har sin baggrund i Bourgogne, og når den er på tur, kommer der helt andre vine ud af det end i hjemlandet. Til hønen i asparges har jeg valgt Principe de Viana (Fakta, 34,95 kr.), som er en moderne Chardonnay. Vinen har lagret på amerikanske egetræsfade, hvilket givet vinen et strejf af vanille. Vinen er valgt af Jørgen la Cour-Harbo, NORDJYSKEMediers vinmedarbejder