Spansk pianist i Haven

Andreu Riera giver koncert søndag

Den kendte spanske pianist Andreu Riera optræder i Haven i Hune på søndag den 1.juli. Foto: zz

Den kendte spanske pianist Andreu Riera optræder i Haven i Hune på søndag den 1.juli. Foto: zz

HUNE:På søndag 1. juli optræder den spanske pianist Andreu Riera i Haven i Hune.

Andreu Riera blev født i Manacor på Mallorca. Efter de første studier i hjembyen studerede han ved musikkonservatoriet i Madrid. Senere fulgte et ophold Hochschule für Musik i Wien som elev af professor Hans Graf. Afsluttede sine studier i London på Guildhall School of Music and Drama med professor Edith Vogel som lærer.
Andreu Riera har vundet flere klaverkonkurrencer såvel spanske som internationale og har optrådt over hele verden som koncertpianist med store orkestre, ved kammermusikkoncerter og som akkompagnatør for sangere.
Udover en karriere som pianist er Andreu Riera også professor ved musikkonservatoriet på de baleariske øer og kunstnerisk leder af kammermusikfestivalen Morlanda Cala på Mallorca.
Han har senest optrådt ved koncerter i New York, Polen, Barcelona, Verona og ved Nancy International Choir festival 2012 i Frankrig.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.