Spansk skønhed

European Automotive Design Award er den mest prestigefyldte designpris i bilverdenen. Af en simpel grund. Det er bildesignerne selv, som står bag kåringen. Årets pris blev uddelt på den netop overståede biludstilling i Bruxelles. Seat Altea, der er spanske Seats kommende bud på en sportslig og kompakt MPV-type, vandt prisen som bedste konceptbil i 2003. Og de 200 professionelle designere, som står bag prisen, kunne også godt lide Ford Focus C-Max og minibilen Lancia Ypsilon. De blev kåret som henholdsvis den flotteste MPV og minibil.