Spanske skoleelever bagte julebag

Den internationale klasse fra Dronninglund Efterskole har i disse dage besøg af en række elever fra Spanien.

De spanske og danske elever er igang med formningen af pebernødderne. Foto: Kurt Bering

De spanske og danske elever er igang med formningen af pebernødderne. Foto: Kurt Bering

Onsdag formiddag afbrød de deres tur rundt til nordjyske turistattraktioner for at tage en tur forbi Vrå Bageri, hvor de fik bagt pebernødder og andet julebag. Besøget gav også god anledning til, at de spanske elever kunne lære mere om dansk jul, der er noget anderledes end den spanske. De mange spanske og danske elever besøgte Vrå Bageri, fordi bagermesterens datter selv går i den internationale klasse på Dronninglund Efterskole.