Spar 2 fejrer 20 år

Brønderslev 3. september 2004 06:00

BRØNDERSLEV: Bridgeklubben Spar 2 starter sæsonen på mandag, og fredag 10. september fejrer foreningen 20 års jubilæum. Det foregår på Restaurant Hedelund. - Vi startede uden lokaler, for vi fik at vide, at vi først skulle lave klubben. Og vi kunne jo ikke så godt starte klubben uden lokaler. Vi var 28 spillere og fik til sidst plads i kælderen i sparekassen på hjørnet af Nørregade og Markedsvej. Vi er stadig fem fra dengang, der er med endnu, fortæller Gertrude Kristiansen, som var med til at starte klubben i 1984. Medlemstallet voksede til lige over 100 for ti år siden - nu er de 88, der spiller hver mandag eftermiddag i Hedelund. - Vi er den største eftermiddagsklub - måske i hele Nordjylland. Og alle årene har vi haft bridge-undervisning for deltagerne, så de kan holde sig i form. Det er planen at lave underholdende indslag ved jubilæumsfesten. - Et muntert indslag kunne være fire, der spiller bridge og laver fejl. Festdeltagerne skal så finde alle 10 - eller flere - fejl.dving

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...