Prisforhold

Spar en formue på bankernes priskrig

Hård priskonkurrence på lån til andelsboliger giver gode muligheder for at spare penge

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

DANMARK: Spar en formue på bankernes priskrig

Har man andelsbolig og orden i økonomien, kan der være en formue at spare ved at skifte bank.

Det skriver Politiken mandag.

En række banker er nemlig begyndt at kappes om at tilbyde billige andelsboliglån til folk, der ses som gode kunder. Det viser en opgørelse, analysefirmaet Mybanker har foretaget for Politiken.

- De billigste andelsboliglån i markedet er markant billigere nu end for et år siden, siger Morten Westergaard til Politiken. Han er partner i Mybanker, som lever af at sammenligne bankers renter og gebyrer.

Hundrede tusinder af kroner

For et år siden havde landets billigste andelsboliglån en årlig omkostning på 5 procent. I dag kan andelsboliglån fås ned til 4,5 procent i årlige omkostninger. Det viser opgørelsen, der sammenligner bankernes billigste tilbud på et lån, hvor kunden skal låne hele beløbet til køb af en andel til 800.000 kroner, og hvor lånets løbetid er 30 år.

- Det kan umiddelbart lyde af lidt, men selv en lille renteforskel giver en effekt på flere hundredtusind kroner i det samlede beløb, som man kommer til at betale, siger Morten Westergaard til Politiken.

Selv for folk, som blot skifter fra en bank midt i prisfeltet til den billigste bank, er der en formue at spare. I Sydbank betaler man godt 5.000 kroner om måneden for det nævnte lån på 800.000 kroner. I Sparekassen Sjælland, som er billigst, koster lånet ned til 4.000 kroner om måneden. En besparelse på godt 1.000 kroner om måneden og en samlet besparelse på hele 363.000 kroner for hele lånets løbetid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden