Spar ikke på produktionsskolerne

NEDSKÆRINGER:Det er nu 25 år siden, de første produktionsskoler blev etableret i Danmark. "Ildsjæle" ønskede at give et tilbud til unge, der ikke passede ind i det ordinære uddannelsessystem. Ofte var det bogligt svage elever, for hvem folkeskolen var for teoretisk. Elever, der har gjort større indtryk på folkeskolen, end folkeskolen har gjort på dem. Produktionsskolens opgave er at få eleverne i gang med en uddannelse eller et job, så skoleformer kombinerer en vifte af praktiske og teoretiske tilbud på linjer som metal, træ, køkken, pedel, natur, tekstil og edb. Ofte har eleverne ringe selvværd og selvtillid og har brug for omsorg, et klap på skulderen, og så skal de have at vide, at der er brug for dem på arbejdsmarkedet. Det har vist sig gennem de 25 år med produktionsskolerne, at de trods turbulente år og offentlige besparelser har levet op til kravene om at få eleverne ind på områder, der interesserer og passer til dem, og som senere fører til fast arbejde. Jeg har fulgt produktionsskolernes arbejde gennem de seneste 20 år og har som tidligere kommunalpolitiker selv været med til at starte en skole i Arden. Jeg har altid beundret de ansattes evner til at komme i dialog med de unge og give dem selvværd og troen på sig selv. Produktionsskolerne har altid haft stor opbakning fra erhvervslivet, fagforeningerne og de offentlige arbejdsgivere. Det har betydet, at når skolen har sagt god for en elev, har der altid stået en arbejdsgiver klar til at ansætte vedkommende. Det kan ses af de udslusningsstatistikker, som skolerne kan fremvise. Jeg tror, at de ansattes arbejdsglæde og grunden til den stabile og dygtige medarbejderskare bliver så mange år på samme skole er, at de på forholdsvis kort tid får lov til at høste frugten af deres arbejde, at se et ungt menneske, som startede på skolen uden tro på fremtiden, efter mindre end et år forlader den igen fuld af selvtillid og med et arbejde på hånden. Efter at VK har fremlagt sit forslag til finansloven for 2004, frygter de danske produktionsskoler, at op mod en tredjedel af deres 5500 årselever vil forlade deres uddannelse og i stedet gå på kontanthjælp, hvis regeringen gør alvor af at skære 70 mio. ud af den såkaldte skoleydelse. Skoleydelsen er i dag på 1250 kr. om ugen. Den foreslår regeringen nedsat til 725 kr. pr. uge for elever over 18 år. Da mange af skolernes elever er udeboende og ikke er berettiget til studielån, kan de simpelthen ikke leve for 725 kr. om ugen. Nedsættelsen er usympatisk, men følger den linie, som regeringen har lagt, at man ønsker at støtte kompetancegivende uddannelser. Der er jo nok heller ikke mange af eleverne på produktionsskolerne, der vil komme i nærheden af regeringens forslag til præmiering af de elever på gymniasierne, der tager et ekstra fag på højt niveau. Regeringens argumentation for forslaget om, at eleverne går på skolerne fordi ydelsen er høj, passer simpelthen ikke. Socialdemokratiet opfatter regeringens forslag som et brud på forliget om " Flere i arbejde" her fik vi netop forhandlet et lignende forslag ud. Jeg har 1. september været til 25 års jubilæum på Hobro produktionsskole. Den første skole af den slags i Danmark. Skolen blev med rette rost fra alle sider, for det store arbejde, de ansatte havde ydet over for unge, som har haft det svært i folkeskolen, og for de resultater de havde opnået med dem. Der var også en brevhilsen fra Undervisningsminister Ulla Tørnæs, som roste skoleformen og kaldte det et rigtig godt tilbud, som er med til, at opfylde de krav som samfundet stiller til de unge i dag. Jeg både håber og tror på, at regeringen kan indse, at produktionsskolerne er et både billigt og godt tilbud til de unge, der ikke passer ind i det ordinære skolesystem. En besparelse på skoleydelsen vil blot lægge en endnu større udgift over på kommunerne som kontanthjælp, og det fører kun sjældent til arbejde.