Spar Nord Bank får rekordoverskud

Spar Nord Bank opjusterer forventningerne til resultatet for 2004. Man regner nu med et resultat af basisdriften på 340,8 mio. kr. mod et forventet resultat på 300 mio. kr.

Det samlede resultat før skat forventes at udgøre 398,8 mio. kr., hvilket er det bedste resultat siden børsintroduktionen i 1990. Ledelsen finder resultatet meget tilfredsstillende og en bekræftelse af strategien med fokus på betjening af privatkunder og lokalområdets er-hvervsvirksomheder samt ekspansion uden for Nordjylland.