Spar Nord byder på aftensmad

Aftensmad og rådgivning i ét

Det skal være nemt at tale bank med sin rådgiver - derfor har Spar Nord lanceret et nyt koncept, der skal lokke flere kunder i butikken. Arkivfoto: Martin Damgård

Det skal være nemt at tale bank med sin rådgiver - derfor har Spar Nord lanceret et nyt koncept, der skal lokke flere kunder i butikken. Arkivfoto: Martin Damgård

NORDJYLLAND:Vækstambitioner og hård konkurrence om kunderne får nu Spar Nord til at lancere et hidtil uset take away-tilbud, der skal gøre bankrådgivning mere overkommelig og tilgængelig.

Man kan som kunde eller måske kommende kunde i Spar Nord gå ind bankens hjemmeside og bestille et møde med en rådgiver inklusive aftensmad, som typisk vil være fra det lokale pizzaria.
- Vi vil gerne fjerne så mange barrierer mellem de travle familier og banken som muligt, siger marketingchef i Spar Nord Enrico Kaarsberg.
- Derfor tilbyder vi nu at flytte mødet hjem til de familier, der er interesseret i at få gennemgået deres privatøkonomi. Og for at gøre det hele lidt nemmere i en hektisk hverdag, tilbyder vi også at tage aftensmaden med i form af en omgang pizza, fortsætter han.
Initiativet skal bringe banken tættere på danskerne og medvirke til, at Spar Nord indfrier sin målsætning om at tiltrække 10.000 nye privatkunder hvert år.
Det nye tilbud om rådgivning og pizza er indtil videre implementeret i 10 af Spar Nords i alt 68 lokale banker fordelt over hele landet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.