EMNER

Spar Nord får grønt lys til at overtage bankfilialer

Konkurrencestyelsen har nu godkendt salget af Roskilde Banks filialer til Spar Nord, Nordea og Arbejdernes Landsbank, skriver DAGBLADET Roskilde.

Finanstilsynet får kæmpenæse af statsrevisorerne, der kalder tilsynet med Roskilde Bank "særdeles kritisabelt". Arkivfoto: Scanpix.

Finanstilsynet får kæmpenæse af statsrevisorerne, der kalder tilsynet med Roskilde Bank "særdeles kritisabelt". Arkivfoto: Scanpix.

Dermed er den sidste sten ryddet af vejen, så de 21 Roskilde-bank-filialer på mandag kan slå dørene op med nye ejere. For Spar Nords vedkommende handler det om filialerne i Hvalsø, Jyllinge, Svogerslev, Himmelev, Holbæk, Helsingør samt på Køgevej i Roskilde. Planen er, at Spar Nord i løbet af ganske få dage udskifte skiltene i de bankfilialer, der nu bliver en del af virksomheden. Til gengæld kommer arbejdet med at få inegreret de nye afdelinger fuldstændigt i koncernen til at tage længere tid. Det forventes at tage nogle måneder, inden de nye afdelinger er helt kørt ind i Spar Nord-systemerne, skriver DAGBLADET Roskilde. Med overtagelsen af filialerne er Spar Nord oppe på at have 80 filialer fordelt over hele landet.