Vesthimmerland

Spar Nord i Vesthimmerland får ny boss

Leif Ørsnæs fra Løgstør overlader roret til Klaus Frederiksen fra Aars

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Klaus Frederiksen.

VESTHIMMERLAND:Efter 12 år som direktør for bankområde Vesthimmerland og 45 år på arbejdsmarkedet har Leif Ørsnæs Christensen besluttet at træde tilbage fra direktørstillingen i Spar Nord med virkning fra udgangen af oktober - og overlade roret som direktør i bankområde Vesthimmerland til Klaus Frederiksen, der i dag er afdelingsdirektør i Aars.

- Baggrunden for beslutningen er et ønske om et mere fleksibelt og mindre tidskrævende arbejdsliv, siger Leif Ørsnæs Christensen, der fremadrettet skal arbejde i banken på deltid og her bidrage til arbejdet med at udvikle bankens koncepter på erhvervsområdet.

Leif Ørsnæs Christensen planlægger desuden at engagere sig i mindre, projektorienterede opgaver uden for banken.

Rollen som direktør for Spar Nord, Vesthimmerland omfatter ansvaret for Spar Nord Løgstør, Spar Nord Farsø og Spar Nord Aars, og efter mange års positiv udvikling lyder det samlede forretningsomfang i de tre lokale banker nu på 8,2 milliarder kroner.

- Det er naturligvis med et vist vemod, at jeg har besluttet at give depechen videre, men dels er vi begunstiget af et godt momentum i vores forretning, og dels har vi den helt rette mand på plads til at tage over, hvor jeg nu slipper, siger Leif Ørsnæs Christensen.

Klaus Frederiksen har over 20 års ledelseserfaring i branchen, og har gennem de seneste godt syv år været en del af ledergruppen i Bankområde Vesthimmerland.

Ligesom Leif Ørsnæs Christensen vil Klaus Frederiksen også have sin daglige gang fordelt imellem Spar Nord Løgstør og Spar Nord Aars.

Tilsvarende er det afdelingsdirektør Ole Kuhr Kristensen, der står for den daglige ledelse i Spar Nord Farsø.

Selv om beslutningen om at fratræde den mangeårige stilling som direktør vækker vemod hos Leif Ørsnæs Christensen, så glæder han sig også til et arbejdsliv, der i højere grad giver plads til at lave andet end at arbejde.

- Jeg har i mange år været passioneret sejler, og jeg glæder mig blandt andet til at få mere tid til at dyrke sejladsen og ikke mindst til at være mere sammen med familien, siger Leif Ørsnæs Christensen, der ikke har planer om at flytte fra Løgstør, hvor han har boet de seneste 11 år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst