EMNER

Spar Nord lukker filial på Østkysten

Bankens kunder i Øster Hurup må fremover til Hadsund, hvis de skal møde personale ansigt til ansigt.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sammen med Vivi Mikkelsen har Helle Møldrup udgjort Spar Nord Banks halvandenkvindes hær i Øster Hurup. Nu flytter tropperne til Hadsund.

Fredag er sidste chance for at møde de to medarbejdere, Helle Møldrup og Vivi Mikkelsen, i Spar Nord Banks Øster Hurup-afdeling. Afdelingen lukker, og bankens kunder må fremover til Hadsund, hvis de skal møde personale ansigt til ansigt. - Jeg er godt klar over, at det ikke er alle, der synes om beslutningen, men det er altså både af hensyn til kunderne og af hensyn til os medarbejdere, siger afdelingsbestyrer Helle Møldrup. Hun kalder, ligesom alle pengeinstitutter har for vane i denne tid, manøvren for en sammenlægning, og betoner de positive aspekter i den sammenhæng. - Vi kan ikke det hele i en så lille afdeling med halvanden medarbejdere. Og kunderne har behov for mere kvalificeret rådgivning, end vi kan give dem. I Hadsund kan de få specialiseret rådgivning om for eksempel forsikring, pension og investering, siger Helle Møldrup. Læs mere i Nordjyske Stiftstidende, fredag