Spar Nord: Rekord efter ni måneder

Men bankens nedskrivninger på landbrug er vokset markant

Lars Løcke
Spar Nord får rekordresultat efter ni måneder på grund af engangsgevinst på aktiesalg. Arkivfoto
Bankerne 7. november 2018 09:42 - Opdateret 7. november 2018 09:44

AALBORG: Spar Nord Bank kan melde om et overskud efter skat på 849 millioner kroner efter årets første ni måneder.

Det er rekord og 50 millioner kroner mere end i den samme periode sidste år.

Fremgangen skyldes, at Spar Nord i år har opnået en stor kursgevinst på salg af sine aktier i Valueinvest.

Spar Nord har haft nedskrivninger i årets første ni måneder på 67 millioner kroner.

Det tal står i grel modsætning til 2017, hvor tilbageførsel på nedskrivninger udgjorde en indtægt på 51 millioner kroner.

Denne udvikling skyldes nedskrivninger på landbrugskunder, som i årets første ni måneder har belastet bankens regnskab med 122 millioner kroner.

Spar Nords regnskab indeholder intet nyt om Danske Andelskassers Bank.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...