Spar Nord sælger leasingaktiviteter

Skal gøre banken uafhænig af garantier fra staten.

EMNER 22. september 2011 14:07

Det er Jyske Bank, som med virkning fra første oktober overtager en del af Spar Nords leasingaktviteter. Handlen sker ved, at Jyske Bank overtager Spar Nords billeasingselskab Easyfleet og de fremadrettede aktiviteter i Finans Nord, hvor Spar Nords øvrige leasingaktvitet er samlet. Easyfleet bliver solgt til bogført vædi, det vil sige uden en gevinst til Spar Nord. De nuværende leasingkontrakter i Finans Nord, som Jyske Bank altså ikke overtager, vil Spar Nord selv afvikle. Jyske Bank overtager samtidig med handlen administrationen af disse leasingkontrakter. Skal afhjælpe likviditetsproblem Spar Nord har som en del af sin finansiering statsgaranterede obligationslån for i alt 7,2 milliarder kroner, som udløber senest i 2013. Banken har tidligere meddelt, at generel mistillid i udlandet til den danske banksektor vil gøre det meget vanskeligt at få fornyet disse statsgaranterede lån, når de udløber. Med salget af Easyfleet til Jyske Bank og udløbet af de øvrige leasingkontarkter lettes presset på Spar Nord for at skaffe sig nye lån til erstatning for de statsgaranterede obligationslån, der løber ud. Handlen med Jyske Bank omfatter ikke Spar Nords svenske leasingforretning i SN Finans Nord, der fortsat er til salg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...