Spar Nord scorer kæmpegevinst

Tjener 150 millioner kroner skattefrit på salg af aktier i Luxemburg-selskab

Lars Løcke
Arkivfoto
Aalborg 12. marts 2018 15:27 - Opdateret 12. marts 2018 15:27

AALBORG: Spar Nord tjener 150 millioner kroner på at sælge sin aktiepost i Valueinvest Asset Management SA, der med base i Luxemburg forvalter kapital med fokus på valueinvesteringer.

Køber er australske Macquarie Investment Management, der forvalter en række investeringsfonde, som i Danmark er kendt som tidligere storaktionær i Københavns Lufthavne.

Spar Nords aktiepost i det luxemburgske selskab har været på over 20 procent.

Det betyder, at gevinsten fra aktiesalget er skattefri.

Derfor er aktiesalget ensbetydende med, at Spar Nords resultat efter skat i 2018 alt andet lige bliver større, end det ellers ville have været.

Nu lyder forventningen på i niveauet 900 millioner kroner, en stigning på omkring 100 millioner kroner i forhold til den tidligere udmeldte forventning.

Virkningen af salget på bankens indtjening og bundlinje svarer ikke til hele gevinsten på 150 millioner kroner fra aktiesalget.

Det skyldes, at Spar Nords andel (på over 20 procent) af Valueinvest Asset Managements forventede indtjening i 2018 var indregnet i forventningerne til bankens indtjening i 2018.

Spar Nord har været aktionær i Luxemburg-selskabet siden 2003, og selskabet har ifølge Spar Nords ledelse skabt "særdeles tilfredsstillende resultater".

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...