EMNER

Spar Nord udpeger ambassadører

Banken tager nye midler i brug

Danskernes begrænsede lånelyst får nu Spar Nord til at oprette et ambassadørkorps, der skal skal skaffe nye kunder over iPhonen.Foto: Spar Nord

Danskernes begrænsede lånelyst får nu Spar Nord til at oprette et ambassadørkorps, der skal skal skaffe nye kunder over iPhonen.Foto: Spar Nord

En web-kampagne, en SMS-service og ikke mindst en ny applikation til iPphonen, så bankens ambassadører med få klik kan anbefale banken uanset, hvor de opholder sig. Det er midlerne i en ny kampagne, som Spar Nord igangsætter for at skaffe flere kunder i butikken. Danskernes opsparingsiver og begrænsede lånelyst betyder nemlig alt andet lige faldende udlån for de banker, der ikke kan skaffe sig flere kunder. Bankernes udlån er faldet med fem procent i løbet af det seneste år, og derfor har Danmarks største banker erkendt, at det er nødvendigt med nye kunder for at kompensere for den økonomiske tilbageholdenhed hos danskerne. Spar Nord har i årets første syv måneder netto tiltrukket 5500 nye kunder, og dermed er det tilsyneladende lykkedes for banken at øge udlånet på trods af det vigende udlånsmarked. Lancerer kampagne For at sætte yderligere skub i denne udvikling lancerer banken nu en omfattende ambassadørkampagne, der involverer flere end 200.000 af bankens eksisterende kunder. Undersøgelser fra analyseinstituttet Jysk Analyse viser, at 82 procent af Spar Nords kunder er så tilfredse, at de gerne vil agere ambassadør for banken og anbefale den til familie og venner. Det giver ifølge bankens kommunikationsdirektør Ole Madsen et godt udgangspunkt for på denne måde at skabe vækst i banken med endnu flere kunder - Vi har ifølge undersøgelsen flere end 200.000 kunder, der er så tilfredse med os, at de gerne vil arbejde for at gøre flere i deres netværk til Spar Nord-kunder. Det er en tillidserklæring af format, og den kvitterer vi nu for ved at gøre det lettere at tippe andre om Spar Nord, siger han.