Hjørring

Sparekasse-fusion er på plads

VRÅ:Fusionen mellem Brovst Sparekasse og Sparekassen Vendsyssel var tirsdag en realitet, da repræsentantskaberne i begge sparekasser, enstemmigt sagde ja til at gennemføre sammenlægningen. Sparekassen fortsætter under navnet Sparekassen Vendsyssel med hovedkvarter i Vrå. Den fusionerede sparekasse har nu 15 afdelinger og beskæftiger 150 ansatte. Målet med sammenlægningen er at sikre, at der også i fremtiden er en lokal sparekasse i Brovst og Hanherred. Sparekassen Vendsyssel forventer i år et overskud før skat på 110 mio. kr.